Helhed

Husmandsbrugene blev anlagt som mindre familiebrug langs landevejene og ofte over for hinanden. De var små og enkle med præcise detaljer og proportioner - og som regel opført ud fra Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Anlæg på to længer var det mest almindelige. Fordi husmandsstederne er små, er det også overskueligt at genanvende dem til nye funktioner, fx til fritidsbolig eller lille, selvstændig virksomhed.

Før man går i gang med genanvendelse af husmandsbrug, er det en god idé at orientere sig om, hvordan de øvrige nabohusmandssteder i udstykningen ser ud - eller oprindeligt har set ud. Deres ensartethed bør bevares, så også bygningernes helhed med landskabet fastholdes. Hvis det er muligt, er det oplagt at samarbejde om etablering af nye funktioner i flere husmandssteder ved siden af hinanden.

Helhedspræget
Helhedspræget er selve kernen i statshusmandsbrugets udtryk. Bygningerne er som regel murede, symmetriske og med halvvalmede tage , og som regel placeret i vinkel i forhold til hinanden. Når man bygger til eller om, bør man derfor sikre sig, at stuehus og udlænger fortsat fremstår som selvstændige, sluttede og relativt små enheder.

River man længer fra det oprindelige anlæg ned, vil det reducere helheden betydeligt, fordi husmandsstedet som regel kun består af to eller højst tre ensartede længer. Eventuelt nye bygninger bør placeres vinkelret eller parallelt i forhold til de oprindelige bygninger. Man bør ikke opføre for store bygninger, da de let vil overdøve de forholdsvis små, oprindelige længer på stedet.

Følg de oprindelige proportioner og tegninger
Husmandsstedets detaljer er meget væsentlige, især når det gælder de mange anlæg, som blev bygget med udgangspunkt i Bedre Byggeskik-bevægelsen. De fint formede og bearbejdede bygningsdele var nøje udtænkt og tilpasset hinanden - lige fra bygningens hovedform til formatet på vinduesglasset. Derfor bør man følge det oprindelige grundlag ganske nøje, når man sætter i stand.

Tilbygninger bør proportioneres med udgangspunkt i de oprindelige bygninger og de tegninger, som blev udarbejdet af Bedre Byggeskik-arkitekterne. Detaljering skal ikke nødvendigvis udføres som kopi, men bør forholde sig til anlæggets oprindelige udtryk.

Genanvendelse af husmandsstederne med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Husmandsstederne var små familiebrug, som blev anlagt langs landevejene, ofte over for hinanden i 'kolonier' på op til 20 brug. Dermed kunne familierne hjælpe hinanden i det daglige, fx med høstarbejde, afløsning og medhjælp i staldene.

En- eller tolængede husmandsbrug
De tidligste husmandssteder fra 1800-tallet blev som regel opført i én længe med bolig i den ene ende og stald og lade i den anden, alt under samme tag. Det senere husmandssted - det, vi i dag opfatter som det klassiske statshusmandsbrug - blev opført med to længer, hvor stuehus og staldbygning lå vinkelret på hinanden, enten sammenbygget eller fritliggende. Nogle brug blev også opbygget som et trelænget anlæg.

De fritliggende længer og stuehuset blev som regel bundet sammen af en hegnsmur, der sammen med bygningerne dannede en vaskeplads. Andre blev bygget sammen med en lille forbindelsesbygning. Stuehuset lå ofte orienteret øst-vest i den sydlige del af anlægget. Undtagelser kunne man fx finde i Nordjylland, hvor et stuehus mod nord gav læ til gårdsplads, stald og lade. Her var stalden ofte placeret mod syd for at udnytte solvarmen til dyrene om vinteren.

Større brug
I sidste halvdel af perioden voksede brugene markant, og bygningsanlæggene blev tilsvarende større. Nu blev anlæggene ofte disponeret i rationelle T-formede anlæg, hvor laden blev bygget vinkelret på staldlængen. I de to bygningers sammenskæring blev fodercentralen placeret.