Lader

Periodens lader var store, enkle og rationelle og især bygget i teglmur og tegltag. Landbruget var nu mere effektivt end nogensinde før, og det førte til nye indretninger i de markante ladebygninger. Tekniske, mekaniske anlæg kom til, og mulighederne for gennemkørsel blev langt bedre. Også den byggetekniske kvalitet blev bedre, og laderne rummer i dag gode muligheder for genanvendelse.

Laderne har store, enkle rum, ofte med synlige, fortællende tømmerkonstruktioner og indskudte kornlofter. De kan danne ramme om mange forskellige aktiviteter, fx idræt eller kontorfællesskaber.

Generelt er laderne i bedre teknisk kvalitet, end de var tidligere. Lader fra denne periode er velbyggede fra starten. Støbte fundamenter gør det nemmere at grave ud og isolere under terræn, fordi den solide beton ikke risikerer at skride ud - som andre typer fundamenter på ældre bygninger. 

Gode muligheder for dagslys
De faste tage er lettere at bearbejde med dagslysindtag end tidligere tiders stråtag. Derudover har de trempelbyggede lader med trempelkonstruktion af træ også gode muligheder for at bringe mere dagslys ind gennem tagetagens sider - uden at bygningens udseende ændres mærkbart. Fx kan man sætte glaspartier bag oplukkelige skodder i trempelen eller helt erstatte de bræddeklædte felter med vinduer. 

Ønsker man mere dagslys indenfor, bør man ikke lave nye gennembrydninger af murene, men i stedet sætte glas i de oprindelige dør- og porthuller. Døre og porte kan så fungere som skodder. Portene er et af ladernes væsentlige træk, og derfor bør man hverken mure porthullerne til eller lave om på deres størrelse.

Tagfladen bør stå så ubrudt som muligt uden flere, mindre ovenlysvinduer. I stedet kan man samle dagslysindtaget, fx i rytterlys, i ét langt, sammenhængende tagvindue i kippen eller i kviste. Kviste bør tegnes med udgangspunkt i Bedre Byggeskik-bevægelsens oprindelige tegninger.

Varme eller kolde rum?
Energiforbedring er en stor udfordring, og man kan derfor, for at bevare laderummets storhed, vælge aktiviteter, der ikke kræver opvarmning. En anden mulighed er at placere opvarmede rum i nye bygninger inde i den uisolerede, uopvarmede lade.

Genanvendelse af lader med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Ligesom tidligere var laderne stadig et af gårdenes markante træk. De fremstår som velproportionerede bygningsværker med klare, enkle konstruktioner og få, velplacerede vinduer og porte. 

Laderne vokser
Landbruget havde behov for større, mere rationelle bygninger, og derfor voksede de nyopførte lader sig endnu mere markante. Fordi der var behov for mere plads til stald- og ladefunktioner, blev der også bygget flere staklader og stakhjelme, det vil sige åbne, fritstående ladebygninger af træ. De var ofte kvadratiske og med heltag eller pyramidetag.

I periodens begyndelse blev laderne som regel opført med trempel og en lavere taghældning. Senere kom mere klassiske bygninger med 45 graders taghældning og relativt høje ydermure til. Taget blev både udført i vingetegl og cementtagsten og siden med eternit- og pandeplader. Ladernes ydermure var udført i teglsten som hulmur, men kampestensmurværk blev stadig brugt - især omkring år 1900. 

Tekniske anlæg mekaniserer arbejdet
I takt med landbrugets mekanisering blev laderne suppleret med flere tekniske anlæg, fx løbekraner, hejseværk og tærskeværk, og over ladens kørselsareal kunne man udlægge rundstokke, så loftrummet kunne udnyttes til oplag af kornneg. Halmen fra tærskeværket blev ført op på kostaldens loft, hvor det blev oplagret over svinestalden. Nu kunne man lede kornet direkte ned til kværnen i det underliggende melrum og derfra videre til foderrummet. 

Laden på T-gården
T-gårdenes avls- og driftsbygninger bestod af to længer, der blev sammenbygget i en T-form. Den ene længe blev brugt til stald - og foderrum. Ladebygningen blev placeret midt for og vinkelret på staldbygningen som et lodret T. Laden kom ofte til at ligge mod nord med langsgående kørsel i midten og korngulve til begge sider. Roerum og indbyggede siloer blev anlagt i krydset mellem lade og staldbygning - mellem ko- og svinestald.

På de mindre T-gårde var tærskeværk, kornmagasin, kølerum, foder- og kværnrum samt roekammer placeret omkring gennemkørselsarealet. Men det kunne også være omvendt - et af gårdtypens få udtryk for egnstraditioner. Kornmagasinet blev typisk placeret på svinestaldsloftet og med hejseværk monteret i tagværket over gennemkørselsporten.

Enkle tømmerkonstruktioner
Ladernes tømmerkonstruktioner var enkle og i varianter, som blev bygget i forhold til bygningens brug og indretning, det vil sige til- og frakørsel samt oplagring. Tilkørslen skete gennem en portåbning, som enten var placeret i midten eller i siden af gavlen. På T-gårdens lader skete frakørslen på tværs af staldbygningen i T-krydset.

I 1930-50'erne blev ladebygningernes tagværk igen til trempelkonstruktioner og med en betydeligt fladere taghældning end tidligere. Nu var der brug for mere loftrum, og gennem tremplen fik man mulighed for ud- og indtagning - direkte til det fri. I perioder kunne man også lukke lys og luft ind. Trempelvæggene var udført i murværk eller tømmer, beklædt med træ - alt afhængig af den lokale byggetradition. Tagdækningsmaterialet blev nu tjærepap, som var udlagt på brædder.