Helhed

1950-1965 er den periode i danmarkshistorien, hvor der var flest aktive landbrug, omkring 208.000. Landskabet var præget af mange, tætliggende gårde og husmandssteder - sådan som vi stadig kender det. Der blev ikke lavet mange nye husmandsudstykninger og i det hele taget ikke opført særlig mange nye hele gårde. Til gengæld blev de eksisterende gårde ved ombygning og tilbygning tilpasset nye produktionsmetoder.

Mange gårde har bygninger eller bygningsdele, som ikke er oprindelige, men tilføjet efter brande eller ud fra nye funktionskrav. Det er derfor en god idé at forholde sig til bygningshistorien og skaffe sig overblik over, hvornår de forskellige bygningsdele er opført og ombygget.

Store, anvendelige bygninger
De nyopførte landbrugsbygninger fra perioden var ofte større end de ældre bygninger, de var meget rummelige og gerne uden søjler og stolper, og de er derfor velegnede til genanvendelse. Også fordi de som regel er stabile og velbyggede og danner en god helhed med det omgivende landskab. 

Materialer
Materialer og konstruktioner er almindeligvis af god kvalitet, og bygningerne kan enten være opført i murværk og nye byggematerialer som Siporex, Durisol og bølgeeternitplader - som dengang indeholdt asbest. 

Asbest
Asbest er stærkt sundhedsskadeligt, og man må absolut ikke lave gør-det-selv-arbejde på asbestholdigt materiale. Man skal altid helt undlade at skære i asbest, da brydning af materialet frigør asbestfibrene, og man skal i det hele taget være opmærksom på de forholdsregler, der gælder ved asbestsanering. Asbestsanering kan være dyrt og skal indregnes som en merudgift ved istandsættelsesprojekter. Søg altid rådgivning. 

Tectumbygninger
Tectum er et byggesystem udviklet af et af FDB's firmaer. Byggeriet er hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer og er karakteriseret ved smalle og lave bygninger.

Tectum-bygninger er ofte velegnede til genanvendelse. Fordi bygningerne er opført i moduler, kan man ofte udskifte hele moduler med fx glaspartier mellem betonsøjlerne eller med vinduer og porte, der har samme størrelse som et eller flere moduler. Man skal af hensyn til bygningens helhed sikre, at glaspartier, vinduer eller porte har samme størrelse som et eller flere hele moduler. Man skal i det hele taget lade bygningerne bevare deres oprindelige udtryk og undgå 'idylliserende'  indslag.

Man kan ved at udnytte Tectum-bygningernes rationelle byggemåde undgå en del fordyrende håndværksarbejde. Elementerne på Tectum-facaderne er af en slags porebeton, som bedst vedligeholdes med maling og, ved større behov, pudsning med en mørtel, der kan binde på materialet. Sandblæsning frarådes, da afsanding og porøsitet kan være stor. 

Sanering og nedrivning
Gårdenes mange knopskydninger og tilbygninger kan være udmærkede og i god kvalitet, men de kan også være skæmmende for helheden. Hvis man i samråd med en arkitektonisk rådgiver skønner, at gårdens samlede helhed er bedst tjent med nedrivning af fx en tilbygning, bør det naturligvis overvejes.

Genanvendelse af gårde med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Der blev ikke opført mange nye hele gårde i denne periode, og tilbygninger blev ofte opført i modulbyggeri. Populært sagt gik man fra 'byggeri' til 'montage'. Samtidig stillede mekaniseringen af arbejdsprocesserne nye krav til de eksisterende bygninger, og perioden er præget af mange om- og tilbygninger. 1950-1965 er den periode i danmarkshistorien, hvor der var flest aktive landbrug, omkring 208.000, og landskabet var præget af mange, tætliggende gårde og husmandssteder - sådan som vi stadig kender det.

Få nye gårde
Fordi jorden blev udnyttet meget intenst, var landskabet meget åbent. Der havde aldrig tidligere været så lidt skov i Danmark, og de op til 100 år gamle læhegn blev fjernet sammen med mange markveje, som også blev nedlagt. Mellem gårdene lå desuden 2.000 andelsmejerier, hvis skorstene kunne ses vidt omkring i landskabet. Deres antal toppede også i denne periode. De store maskinhaller, som i dag ofte skjuler og skæmmer gårdenes helhed, kom først til senere. 

Ikke-specialiserede gårde
Landbruget bestod endnu af ikke-specialiserede gårde med mange forskellige produktionsgrene. Men gårdens helhed og bygninger blev efterhånden præget af, at udlængerne blev ombygget og udbygget til specialiserede produktionsanlæg til kvæg, svin og kyllinger. Antallet af malkekøer rundede med godt 1,2 mil. stk. det højeste antal nogensinde. Udviklingen førte til bredere, højere og længere bygninger. 

Fra byggeri til montage - Tectum-bygninger
I slutningen af perioden blev en ny type af avls- og driftsbygninger udviklet og opført, både som vinkelrette bygninger på eksisterende stalde og som fritliggende, hele bygningsanlæg, der i sig selv udgør homogene helheder.

Tectum-byggeriet er karakteriseret ved smalle og lave bygninger, hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer. Der ligger stadig mange Tectum-byggerier rundt om i landskabet, ofte i tilknytning til ældre gårdanlæg. Deres bygningsprofil er lavere og bredere end tidligere staldbygninger, og de har 15 graders sadeltag eller somme tider ensidet tag. 

Nye bygningstyper
Der kom i perioden mange forskellige typer tilbygninger på udlængerne. Fritliggende svinestalde bygget uden for det firlængede gårdanlæg blev mere almindelige. Den klassiske måde at tilbygge på var at flytte den ene langside, så der f.eks. blev plads til en række køer eller søer mere.

Der blev opført en del betonsiloer til opbevaring og ensilering af roetoppe, og efterhånden blev de sidste møddinger også flyttet væk fra gårdspladsen.

Fællesstalde
'Fællesstalde', hvor grupper af landmænd gik sammen i andelsselskaber, blev ligeledes opført en del steder i forskellige egne af landet. Det var totale staldanlæg til henholdsvis malkekvæg og svineproduktion, som blev placeret for sig selv i det åbne land - centralt i en tilstræbt lige lang afstand fra andelshaverne. Disse staldanlæg var ofte forbillede for andre landmænd i Danmark.