Stuehuse

Familier på gårdene stillede efterhånden samme krav til stuehusene, som man gjorde til boliger i byerne. Der var færre ansatte på gårdene, og de boede ikke længere sammen med gårdfamilierne. Hvert familiemedlem fik sit eget rum, de repræsentative formål betød mindre, og nye stuehuse blev indrettet uden landbrugsmæssige formål - ud over kontor, bryggers og evt. et grovkøkken.

Stuehuse fra perioden er som regel ikke store og prangende , men der er tale om velbyggede og fornuftige enfamiliehuse. Det er vigtigt, at man i bygningerne kan fornemme den tid, de er opført i, og de tager sig bedst ud, når det oprindelige materialevalg, proportioner og den enkle detaljering videreføres.

Enkelhed
Det blanke murværk er meget karakteristisk for periodens huse og bør bevares uden fremspring, puds, vandskuring og pynt, ligesom de originale vinduer - som regel uden sprosser - bør bevares.

Rummene er ikke store og overvældende, men som regel godt proportioneret i forhold til hinanden og i forhold til husets samlede helhed. Det ydre og det indre bør hænge sammen, og små huse virker mest harmoniske, når de rummer flere mindre rum frem for få og store rum. 

Isolering og materialer
Indvendig isolering af facader er mulig, ligesom tag- og terrænisolering. Vinduer kan forbedres med energiglas i forsatsrammer, eller glas kan skiftes i eksisterende, eventuelt koblede vinduer. Er der teaktræsvinduer, bør de i særlig grad bevares og istandsættes.

Vær opmærksom på forholdsregler omkring asbestsanering, når der arbejdes med eternitpladematerialer.

Genanvendelse af stuehuse til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Modernisering og forbedring af boligstandarden i byerne førte også til nye krav til gårdenes beboelseshuse. I 1950'erne og 1960'erne blev der bygget færre stuehuse end tidligere, mens omkring halvdelen af alle de eksisterende stuehuse blev bygget om, især på de mindre gårde. 

Stuehuset - en familiebolig
Der var næsten ingen forskel på brugskravene til et stuehus på en gård og kravene til byernes familieboliger. Stuehusene kom derfor i højere og højere grad til at ligne andre familieboliger.

Tendensen var, at hvert familiemedlem fik sit eget rum, mens stuer brugtes til familiesamvær, ikke til repræsentation. Det huslige arbejde blev flere steder udført af husmoren selv, og hun var ofte også medhjælp på gården. Det mest udbredte var, at de nye stuehuse ikke rummede landbrugsorienterede funktioner ud over eventuelt kontor og bryggers eller grovkøkken.

Der blev dog også i mindre grad opført større stuehuse med separate afdelinger til karle eller medhjælpere i den ene gavlende, evt. med delebadeværelse og tekøkken til. 

Moderne faciliteter
En række moderniseringer betød, at kældre, vaskerum, spisekamre mv. efterhånden mistede deres funktioner og derfor blev overflødige. Udviklingen fra 1954 til 1967 kan bl.a. illustreres af, at:

• Andelen med træk og slip-toilet steg fra 32 til 80 %.
• På de mindre gårde steg andelen af stuehuse med badeværelse fra seks til 58 %, på de større gårde fra 58 til 93 %.
• Andelen af huse med varmt vand i huset steg fra 20 til 76 %.
• I 1967 havde 50 % af de mindre gårde centralvarmefyr, på de større gårde 82 %.
• Andelen med køleskab steg fra 76 til 91 %, andelen med fryser fra 50 til 88 %. 

Nye husmandssteder
Der blev op i 1950'erne stadig bygget nye husmandssteder, selvom det ikke var så mange. Deres stuehuse kunne ligne de såkaldte 'statslånshuse', som man opførte i byer og landsbyer, og i lidt mindre grad om murermestervillaer i efterkrigstidens håndværkertradition

Læs mere om de såkaldte 'statslånshuse' her.

Læs mere om murermestervillaen fra 1950'erne. 

For de nyopførte stuehuse på både gårde og husmandssteder gælder typisk:

Ude:

• De blev opført i en enkel, funktionalistisk tradition, blandet med dansk håndværkstradition, og mindede om samtidens villaer; men de var mere nøgterne i udtrykket.
• De havde ofte lav taghældning - ca. 30 grader, men almindelige 45 graders tage sås også. Eternit eller tegl på taget.
• Vindskeder på gavludhæng samt gennemstukne spærender langs tagfoden - ofte hvidmalet
• Facader i blankmurværk i røde eller gule sten. Kunne have facadepartier med malede cementfiberplader (bl.a. eternit) - fx brystninger under vinduer som kontrast til murværket.
• Vinduer uden sprosser - som regel enten to- eller trerammede af malet træ (nogle helt eller delvist af teak)
• Støbt sokkel uden fremspring, støbte trapper og trappestene ved døre - eventuelt med gule Hasleklinker på trinene og rækværk, gelændere mm. i støbejern
• Enkle udhæng over døre i råglas, eternit eller beton - vandret eller let skrånende, ensidet fald.

Inde:

• Pudsede, hvidtede lofter
• Vinylgulve, laminat eller linoleum var meget populært.
• Støbte gulve med stiftmosaik eller terrazzogulve
• Stavparket i stuerne
• Malede interiører i douce pastelnuancer og tapeter - nette og lyse mønstre til at begynde med, senere større og mere kulørte mønstre
• Såkaldte forrammekøkkener bygget op af en ramme og bygget til det konkrete hus. Elementkøkkener kom først senere. Palisanderlåger med kromgreb på hvide forrammer blev populært.
• Vær opmærksom på, at der kan være gulvbelægninger på fx trapper og i bryggerser, som ligner marmoreret linoleum. Det er slidstærke, udstøbte masser, der ofte er asbestfiberforstærkede og derfor skal håndteres med forsigtighed.