Centralskolen

Folkeskoler på landet er i gennem de sidste 100 år ofte placeret langs veje, på åben mark mellem landsbyerne. Man betjente på den måde flere landsbyer, så alle fik lige langt til skole, og man undgik at favorisere en landsby frem for en anden.

I 1958 kom der en ny betænkning om folkeskolen, der skulle gøre undervisningen for børn på landet og i byen mere ensartet. Tidligere havde børn på landet ikke modtaget undervisning i sløjd og husgerning, og gymnastikundervisningen foregik i forsamlingshuset om vinteren og om sommeren udendørs. Med den nye betænkning blev det nu et krav, at der skulle være faciliteter til undervisning i disse fag.

Den lille landsbyskole med et eller to klasseværelser var blevet for lille, og der blevet bygget ny fællesskoler eller centralskoler. De tidlige byggerier er ofte solide rødstensbyggerier med gymnastiksal, skolefløj og lærerboliger. Skolerne, der ikke lå i tilknytning til landsbyerne, har ofte været meget svære at finde anvendelse for til noget andet.

Kilde: By og Land nr. 86, marts 2010 / Ellen Warring, museumsinspektør, Odense Bys Museer