Det lille, simple hus

Ved kysterne var der allerede i højmiddelalderen opstået fiskerlejer med små og primitive bygninger, der ofte kun var beboet i sommermånederne. I tilknytning til herregårdene fandtes ofte bomhuse eller porthuse, der formente vejfarende adgang uden tilbørlig betaling. Ved herregårdsskovenes skovbryn lå de såkaldte 'posekiggerhuse', der var beboet af skovløbere og andre funktionærer, der skulle holde øje med krybskytteri og tyverier af brænde mm. i skovene.

Hvor disse huse er beliggende ved skov eller strand, har de kunnet finde genanvendelse som fritidshuse, men de fleste andre steder er de forsvundet, og de sidste forsvinder i disse år. Ingen moderne mennesker vil bo så småt i så lavloftede rum. Så meget desto vigtigere er bevaringsindsatsen for netop nogle af disse bygninger. Endnu kan man, hvis man kikker godt efter, finde gode eksempler rundt omkring i landet.

Huset ved vejen og 'posekigger'-huset
I 1700- og 1800-tallet var det almindeligt at betale afgifter for at færdes på alle større veje, derfor var der placeret bomhuse og porthuse på strategisk udvalgte steder i landskabet. Beboerne tjente en ekstra skilling ved at holde øje med de vejfarende. Ved Hagenskov på Fyn findes således ikke mindre end to fredede porthuse, opført i 1600-tallet og udvidet og ombygget i flere omgange.  Det nordligste kaldes 'Spinderhuset', fordi der i en kort årrække blev indrettet spinderi i tilknytning til en nærliggende stampemølle, der for længst er forsvundet.  Overalt i landet ligger huse langs vejene. I dag kan det synes mærkeligt at med vilje lægge et hus ved en vej, men når valget stod mellem at bo tæt på samfærdselsårer (dengang uden motortrafik) eller ved afsondrede små veje, der ofte blev lukket af sne om vinteren, var valget ikke svært at træffe.

Kilde: By og Land nr. 86, marts 2010 / Ellen Warring, museumsinspektør, Odense Bys Museer