Anvendelse og genanvendelse af landbrugets bygninger

Kræn Ole Birkkjær er landskabsarkitekt MAA, og arbejder som landskonsulent med landbrugsbygninger og miljøforhold, samt landskabs- og bygningsplanlægning ved Dansk Landbrugsrådgivning, Skejby/Århus. I artiklen sætter han fokus på de bygningsmæssige udfordringer, landbruget står overfor i dag og på anvendeligheden af landbrugets bygningsmasse.

Baggrund
Langt de fleste produktionsbygninger i landbruget har en teknologisk/økonomisk levetid på ikke over 20-25 år. Dette skyldes dels ændringer i krav til produktionsanlæg, dels strukturudvikling i landbruget med større og større produktion på det man kalder virksomhedslandbrug.

Den rent fysiske levetid på bygningerne er meget længere end 20-30 år. Men i en række tilfælde nedlægges bedriften som selvstændig produktionsenhed, og bygningerne bliver stående uden egentlig anvendelse.

Strukturudviklingen og den teknologiske udvikling samt ændringer i krav til dyrevelfærd og dermed følgende krav til indretning af produktionsbygninger i landbruget bevirker, at et stort antal produktionsbygninger bliver overflødige til landbrugsproduktion. I nogle tilfælde vil disse bygninger finde en alternativ anvendelse for eksempel som lagerplads, håndværksmæssig virksomhed eller anden ikke landbrugsmæssig anvendelse.

Ofte vil der imidlertid ikke være alternative anvendelsesmuligheder for produktionsmæssigt ikke-tidssvarende bygninger. I en del tilfælde vil fjernelse af bygningerne ud fra for eksempel et landskabsmæssigt synspunkt være ønskeligt. Produktionsbygninger opført inden for de seneste årtier kan give en ejendom et uharmonisk præg, da disse bygninger ofte ikke harmonerer med bedriftens ældre og ofte oprindelige avls- og driftsbygninger.

I en række tilfælde vil disse bygninger ligge i vejen for en rationel udbygning af bedriften, selvom de måske kunne ombygges og indrettes til moderne produktionssystemer. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at omkostningerne ved at indrette en 20-30 år gammel staldbygning ofte vil være større end ved et rationelt nybyggeri.

Fortsat teknologi- og produktivitetsudvikling, større dyrevelfærd og optimering på miljøområdet samt arbejdskraftbesparelser er incitamenter til større bedrifter. Mange nye teknologier har også medført økonomiske fordele, der driver større produktionsenheder frem.

Specialiseringen indenfor landbruget har endvidere medført mange uharmoniske bygningsstørrelser og vidt forskellig bygningsmasse på den enkelte ejendom. Endeligt medfører sammenlægningen af de mindre landbrug til de store virksomhedslandbrug, at driften typisk flyttes til en "hovedejendom" og at de øvrige landbrug tømmes og at bygningerne kommer til at stå ubenyttede hen.

Status
Der findes i dag et meget begrænset materiale om, hvor mange produktionsbygninger der egentlig er i Danmark, samt hvilken tilstand de er i. Oplysninger fra forsikringsselskaber om, hvor mange m2 der er i det samlede landbrug, giver dog basis for et forsigtigt skøn over bygningsmassen. I følge dette skøn er der over 100 millioner m2 forsikrede avlsog driftsbygninger. Heri indgår kun de bygninger, der er forsikret. Hertil kommer enkelte bygninger, som er i en tilstand, så de end ikke er forsikret.

En opgørelse over den produktive del af landbrugets bygningsmasse kan bedst foretages ud fra den produktion, der foregår i bygningerne. En opgørelse på det grundlag viser, at den samlede aktive bygningsmasse til husdyrproduktion udgør knap 33 mio. m2, inklusiv lagerbygninger til korn og foder mv. som udgør 8,5 mio. m2.

I forhold til de 100 millioner m2 er konklusionen derfor, at 67 millioner m2 landbrugsbygninger er overflødiggjorte. Det skønnes, at ca. 2 millioner m2 på en eller anden måde kan bruges til visse servicefunktioner, oplagring, karantænerum mv. i den fremtidige landbrugsproduktion.

Denne store mængde overflødiggjorte m2 avls- og driftsbygninger bør i de kommende år vurderes ud fra følgende bedømmelseskriterier: Teknisk og funktionel samt arkitektonisk og historisk. Bedømmelsessystemet er under udarbejdelse i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus, men p.t. vurderes, at op imod 20 millioner m2 bør fjernes i løbet af 15 til 20 år.

Konklusionen vil være, at der totalt er godt 45 millioner m2 udmærkede bygninger, som det kunne komme på tale at anvende til andre formål end de rent landbrugsmæssige. Af disse har ca. 2/3 eller 30 millioner m2 en arkitektonisk og bygningskulturel interessant arv og kan i denne sammenhæng kategoriseres som bevaringsværdige.