Læg en plan for ombygningen

For at få et omdannelsesprojekt til at lykkes er det vigtigt med en klar og langsigtet plan. De fleste erfaringer viser, at man ændrer og justerer planerne undervejs, at der viser sig særlige vanskeligheder, opstår nye behov og muligheder, og de fleste ønsker også at arbejde med en vis fleksibilitet. Men netop derfor er det vigtigt at have en langsigtet plan.

Det er nødvendigt at indlede planlægningen med at opstille krav og forventninger til det endelige resultat. Man skal have et ret præcist billede af, hvor man gerne vil ende, hvad bygningerne helt præcist skal kunne bruges til, og hvilke fremtidige funktioner, der bliver brug for.

Overblik over økonomien
Man skal tidligt i processen skaffe sig et overblik over økonomiske midler til de bygningsmæssige tiltag. Her er det altid en god idé at søge professionel assistance fra byggeriets rådgivere - arkitekter, ingeniører, erhvervsmæglere, håndværkere, regnskabskyndige m.fl.

Man skal finde ud af, hvad det vil koste at gennemføre alle de ønskede forandringer og sammenstille det med hvor meget, man realistisk har til rådighed - dernæst kan man prioritere istandsættelsen og ombygningen - og eventuelt lave en langtidsplan, der er opdelt i faser.

Det er også vigtigt hvert år at afsætte midler i budgettet til den løbende vedligeholdelse af bygningerne. Der vil altid være noget, der skal gøres med nogle års mellemrum, fx kalkning af facader, afvaskning eller maling af vinduer etc., og de udgiftsposter skal indregnes i driftsplanen.

Helheden
Helhedsbilledet er vigtigt, når man skal skabe et æstetisk tilfredsstillende og harmonisk sted. Det er derfor væsentligt undervejs at zoome ud og stille sig selv spørgsmålet, hvordan man opnår den gode helhed. Anlæggets beliggenhed i forhold til landskab og infrastruktur skal tænkes nøje sammen med den kommende anvendelse. Det vil sige, at man fx skal overveje en høj landskabelig værdi, herlighedsværdien, i forhold til trafikforbindelser, afstand til naboer mv.

Fremtidig energi
Fra begyndelsen er det vigtigt at indtænke det fremtidige energiforbrug, som muligvis bliver øget med den nye anvendelse. Man skal sætte sig ind i, hvordan ældre huse kan energiforbedres uden at miste æstetisk værdi - fx ved hjælp af forsatsvinduer med energiglas, efterisolering af etagedæk og tage og eventuelt indvendig efterisolering af ydervægge.

Ved alle efterisoleringsarbejder er det vigtigt at sørge for, at der laves ordentlig ventilation af bygningens konstruktioner, fx i form af afstand mellem materialer og udeladelse af diffusionstætte byggematerialer. Også rummene skal sikres nødvendig ventilation i form af friskluftventiler, så den øgede tæthed ikke medfører ophobning af fugt i bygningen. Et meget vigtigt element er etablering og fornyelse af varmeanlæg, gerne med fornyende energikilder.

En energivenlig løsning er at finde frem til en brug af de tidligere stalde og lader, der ikke kræver opvarmning. Bygningerne er bygget til at stå kolde. I de rigtigt store ladebygninger kan man måske endda arbejde med en løsning, hvor der bygges nye, fritstående, velisolerede og opvarmede rum indeni de gamle, uopvarmede.

Myndighedssamarbejde
En åben dialog med alle myndigheder er afgørende for udviklingen af en gårdejendom. Man skal ikke være bleg for at få hjælp fra rådgivere, der har kendskab til gamle bygninger og sagsbehandlingen omkring dem. Det vil som regel også rent økonomisk være en god idé, fordi man ellers risikerer at skulle lave for meget om hen ad vejen. Jo tidligere man har konkretiseret sine planer og kan indhente de nødvendige godkendelser, jo bedre.

Samarbejde med sagkyndige, fx arkitekter og ingeniører, vil altid lette samarbejdet og gøre det nemmere at stille relevante og præcise krav. Der findes desværre ingen hurtige løsninger, men med de rette samarbejdspartnere kan man godt selv være med til at minimere et projekts 'døde perioder' under fx sagsbehandling af ansøgninger og lignende.

Læs mere på Genanvend Gården.

Læs også artiklerne Kortlæg bygningerne og Lav få ændringer i det ydre og flere i bygningens indre.