Missionshuset og forsamlingshuset

Missionshuset
Indre Mission i Danmark blev stiftet i 1861 af både præster og lægfolk med håb om en vækkelse til en dybere tro. Ofte kunne den nye vækkelse ikke rummes i folkekirken, og der blev derfor opført missionshuse til at holde forsamlinger og vækkelsesmøder. Missionshusene var for det meste bygget i røde eller gule mursten og var de fleste steder ret enkelt byggeri. Missionshuset havde som oftest gavlen liggende mod vejen, måske for at signalere kirke. Det klassiske missionshus indeholdt en stor sal og køkken, ikke ulig forsamlingshuset.

Fysisk var forskellene, at missionshuset ofte havde et navn: Tabor, Salem eller Bethel og var forsynet med kors eller andre symboler. Ikke mange af disse huse er i brug i missionsarbejdet i dag. Rigtigt mange steder er de overtaget af fx spejdere elle ombygget til bolig.

Forsamlingshuset
I andelsperioden fra 1880-1950 blev der bygget rigtig mange forsamlingshuse rundt om i landet. Nogle af dem blev placeret i det åbne land, sådan at de kunne betjene flere byer. Mens missionshusene er forsvundet, er dette ikke tilfældet med forsamlingshusene. Til gengæld er der ikke mange forsamlingshuse, der har bevaret deres oprindelige præg, hverken i det indre eller det ydre. Kravet til toiletter og køkkener er ændret markant og har medført nødvendige ombygninger, der desværre også har sløret bygningens oprindelige udformning.

Kilde: By og Land nr. 86, marts 2010 / Ellen Warring, museumsinspektør, Odense Bys Museer