Brandsikring

Når tidligere landbrugsbygninger tages i anvendelse til andet formål, er det vigtigt at være opmærksom på de krav, der stilles til brandsikring.

Generelt kan man sige, at der ved ombygningen skal opnås en tilfredsstillende tryghed mod, at en brand overhovedet kan opstå og mod risikoen for, at branden spreder sig til andre bygninger på grunden eller nabogrundene. Samtidig skal der være forsvarlige muligheder for et effektivt slukningsarbejde og for mulighederne for at redde personer ud fra de brændende bygninger.

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse kan kommunen forlange en brandteknisk dokumentation, der viser af sikkerhedsniveauet er opfyldt fra starten og i hele bygningens levetid. En sådan brandteknisk dokumentation vil omfatte en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsmandskabets indsatsmuligheder med mere. Jo større og mere komplekst projektet er, jo større er kravene til dokumentationen.

Når bygningsændringer planlagt (men ikke gennemført!) er det vigtigt at holde et møde med den lokale brandmyndighed, der er den instans, der i sidste ende skal godkende den brandsikring man planlægger.

Anvendelsen bestemmer kravene
Der er forskel på, hvor strikse krav der stilles til brandsikring afhængigt af det formål, bygningen anvendes til. Bygningsreglementet definerer seks forskellige anvendelskategorier:

Hvis en bygning anvendes til flere forskellige formål, skal den opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Bygningerne opdeles i brandceller, som kan være et eller flere rum, der er udformet, så branden ikke kan brede sig til andre brandceller i den tid, der kræves for at evakuere personer fra stedet.

Kravene til flugtveje
Ifølge Bygningsreglementet skal en bygning konstrueres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen.

Om der er tilstrækkelig adgang til flugtveje beror på en vurdering af fx antallet af personer i bygningen, bygningens brandmæssige opdeling, udformning, herunder størrelse og indretning samt de aktiviteter, der foregår i bygningen.

For mindre brandceller, der er lette at overskue, og hvor der er få personer - typisk brandceller op til omkring 150 m² med højst 50 personer - vil det ofte være tilstrækkeligt med én dør til det fri eller en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til to af hinanden uafhængige udgange.

Udgange til flugtveje bør placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang bør højst være 25 m. 

Søg vejledning
Det er udslagsgivende for de sikringskrav, der gælder, hvilken anvendelseskategori bygningen eller bygningens enkelte afsnit har jf. nedenstående.

• Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksempler: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, visse garageanlæg i én eller i flere etager, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester. 
   
• Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksempler: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed.
   
• Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksempler: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved fx indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer.
   
• Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksempler: Etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse, sommerhuse.
   
• Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksepmler: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater.
   
• Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
  Eksempler: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver.

Læs de opdaterede regler og den brandtekniske vejledning på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Overordnet gælder bygningsreglementets regler for brandforhold, der findes her.

Det er også relevant at kigge på SBi-anvisning 216 i afsnittet om brandforhold, som findes her.