Planloven

Danmark er inddelt i byzoner, landzoner og sommerhusområder. Det er beskrevet i Planloven, og det skal være med til at sikre, at vi anvender vores arealer bedst muligt for samfundet som helhed. Loven skal desuden være med til at værne om vores natur og miljø og sikre, at værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares på et bæredygtigt grundlag.

Landzonen er landbrugets erhvervszone, og landbrugsbyggeri kræver som udgangspunkt ikke tilladelse efter landzonereglerne. Men det er bestemmelserne omkring landzoner, der gælder, når overflødiggjorte bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, ønskes anvendt til andet formål.

Baggrunden for bestemmelsen skal findes i et ønske om at fremme en hensigtsmæssig udvikling af landsbyer som levedygtige lokalsamfund og derved lette erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Samtidig er formålet at få udnyttet den bygningsressource som nedlagte landbrugsbygninger udgør. Bestemmelsen kan også anvendes på nedlagte landbrugsejendomme. Udstykning af en landbrugsejendom til samdrift med en anden landbrugsejendom med beboelse kræver ikke landzonetilladelse. Det betyder, at bygningsparceller med minimum 1,5 ha jord videreføres som en selvstændig ejendom. Hvis arealet bliver mindre end to ha ophæves landbrugspligten.

Der skelnes mellem projekter, der blot kræver en anmeldelse og projekter, der kræver en landzonetilladelse. Endelig kan der være lokalplaner, som begrænser mulighederne på stedet, ligesom der ved kysterne gælder særlige forhold.

Det er kommunen, der administrerer hovedparten af reglerne, og som hovedregel kan man sige, at man altid skal spørge, når man ændrer på sine bygninger ud over almindelig vedligeholdelse. Loven bruger nemlig ord som "væsentlige ombygninger" og "mindre erhvervsvirksomhed", og det giver basis for forskellig tolkning fra kommune til kommune. Derfor: Spørg kommunens tekniske afdeling eller en rådgiver når du har idéen på plads, men før du går i gang. Her følger en kort beskrivelse af de vigtigste forhold, der gør sig gældende, når overflødige landbrugsbygninger tænkes anvendt til andet formål.

En uddybning af muligheder og begrænsninger finder du på www.retsinformation.dk - skriv "Landzonevejledning" i titel-søgefeltet.

Anvendelse, der blot skal anmeldes
Man kan efter § 37 i Planloven nøjes med at anmelde sine planer til kommunen, hvis de overflødige landbrugsbygninger indrettes uden væsentlige om- eller tilbygninger til håndværks- og industrivirksomhed, lager- og kontorformål - fx en elektronikvirksomhed eller et konsulentfirma. Også anvendelse til forenings- eller fritidsformål - fx lokalhistoriske foreninger, naturskoler eller naturvejledningscentre - skal blot anmeldes, hvis de kan indpasses i de eksisterende bygninger. Det samme gælder stalddørssalg og mindre butikker op til 250 m2. Der må gerne etableres flere virksomheder i én eller flere af bygningerne på ejendommen, når bare betingelserne i loven samlet er opfyldt. Også indretning af en enkelt bolig i bygningerne kan ske ved anmeldelse til kommunen.

Bemærk, at landbrugsbygninger, der er opført inden for de seneste fem år, ikke uden tilladelse kan overgå til anden anvendelse. Det samme gælder drivhuse, staklader eller presenningshaller. Vær også opmærksom på, at der gælder særlige, begrænsende regler for ejendomme, der ligger inden for naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje.

I forbindelse med anden anvendelse kan der også foretages ændringer af den eksisterende bygning, når bare bygningerne ikke om- eller tilbygges i væsentlig omfang - fx etablering af et nyt indgangsparti eller et mindre, ikke skæmmende depot i direkte tilknytning til bygningen.

Hvis en virksomhed, der er etableret efter § 37, efterfølgende udvider anvendelsen af bygningerne med erhvervsaktiviteter, der falder uden for de virksomhedstyper, som er nævnt i paragraffen, skal der søges om landzonetilladelse.

Hverken krav om tilladelse eller anmeldelse
Hvis der allerede er etableret en godkendt, mindre virksomhed i en tidligere landbrugsbygning i det åbne land (altså ikke i landsbyen), er der efter planlovens § 36, st. 1, nr. 13 mulighed for at udvide med op til 500 m2 bruttoetageareal ved anmeldelse, men uden krav om landzonetilladelse. De 500 m2 kan udbygges på én gang eller over flere gange. Forudsætningen er, at der fortsat er tale om en mindre virksomhed med højst fem ansatte. Inden for landsbyen kræver mere end uvæsentlige udvidelser en tilladelse. Mindre, eksisterende butikker i det åbne land med højst fem ansatte kan udvides uden landzonetilladelse, så de får den maksimalt tilladte størrelse på ca. 250 m2.

Der kan efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 12 opføres eller indrettes en bolig, hvis der er tale om en landbrugsejendom på over 30 ha, når boligen skal benyttes til en medhjælper på gården eller i forbindelse med generationsskifte. Boligen kan ikke udstykkes uden krav om landzonetilladelse, og en sådan tilladelse gives sjældent, fordi boligen så vil kunne frasælges ejendommen og dermed ikke står til rådighed, hvis der igen opstår et behov for en sådan bolig i forbindelse med landbrugsdriften.

Istandsættelse af en eksisterende bygning der er beboet, eller som indtil for nylig har været beboet, kræver som udgangspunkt ikke tilladelse, hvis der er tale om almindelige reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Er der tale om en mere omfattende istandsættelse, skal der indhentes en landzonetilladelse - den vil som regel blive givet uden problemer. Hvis bygningen derimod har været forladt i længere tid og er så forfalden at den ikke længere repræsenterer nogen værdi af betydning, vil myndighederne behandle en ansøgning om istandsættelse som om det var en ansøgning om nybyggeri.

Det er kommunalbestyrelsen, der i den enkelte sag vurderer, om projektet opfylder betingelserne i §§ 36 eller 37. Hvis ikke kommunen har gjort indsigelse inden to uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan planerne føres ud i livet.

Projekter, der kræver landzonetilladelse eller lokalplan
Mere væsentlige ombygninger og udvidelser, nybyggeri, udstykninger eller andre anvendelser kræver en landzonetilladelse. Det samme gør etablering af ferielejligheder, detailsalg, hotel- og restaurationsvirksomhed samt projekter, hvor der etableres flere boliger under samme tag. Etablering af ferielejligheder kræver desuden tilladelse fra By- og Landskabsstyrelsen. Endelig kan projekterne være så store, at der både skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan.

Når kommunalbestyrelsen vurderer, om der kan gives landzonetilladelse eller udarbejdes lokalplan til anden anvendelse af bygningerne, kan man generelt forvente en god portion velvilje, specielt hvis projektet tilfører stedet eller landsbyen ny udvikling eller bevarer betydningsfulde bygnings- og kulturværdier, der fortæller en historie. Men det forudsætter, at en række praktiske forhold er på plads. Fx vil de trafikale forhold blive vurderet i forbindelse med detailhandel og erhverv. Handler det om nye boliger og institutioner ser man måske på adgangen til dagligvarebutikker, post, busforbindelser, daginstitutioner og skoler. Også hensynet til miljøet drages ind i overvejelserne.

Endelig vil naboerne blive skriftligt orienteret med mulighed for at kommentere sagen. For at tage højde for eventuelle indsigelser kan kommunalbestyrelsen først to uger efter denne naboorientering give den endelige tilladelse til projektet eller otte uger, hvis der er tale om en lokalplan. Hvis der rettidigt indsendes indsigelser mod lokalplanforslaget, kan kommunen tidligst vedtage planen fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Både tilladelser eller vedtagelser af lokalplaner kan påklages til Naturklagenævnet inden for en frist på 4 uger.