Markedsføring

Dit salg er en kombination af mange forskellige parametre som f.eks. marketingsværktøjer, ydelsens kvalitet, timing og distributionskanaler. Du kan dog hjælpe dit salg på vej ved at synliggøre din ydelse gennem markedsføring. Planlæg markedsføringen alt efter din økonomi og de signaler, du ønsker at sende.

  • Hvad gør dit produkt unikt? Prøv at lade som om, du er kunden.
  • Hvordan får du kundernes opmærksomhed? Er det nok at sætte et skilt på gade, en annonce i avisen? Ved du, hvor de kommer ofte, og kan du møde dem der?
  • Hvor kan du gradvist udvikle nye markedsføringskanaler? Er der årlige events, der vil være gode at deltage ved, kan man bruge højtiderne? Kan man skabe en historie?
  • Hvordan sikrer du tilfredse kunder, som taler om produktet? Skal de have noget med sig, de kan give videre? Skal du have en mailingliste eller holde homeparties?
  • Hvilke gratis markedsføringskanaler er relevante for dig? Blogs, Twitter, Facebook, Youtube, googlemaps, eller andre.