03/12/2010

Book et møde med Genanvend Gården

Få endnu mere glæde af den store viden, som Genanvend Gården har samlet gennem de seneste år. Book et gratis møde med en af vores konsulenter. De kommer gerne ud og fortæller om bygninger, forretningsmuligheder, lovgivning osv.

Book et møde med Genanvend Gården

Genanvend Gården har gennem længere tid sat fokus på, hvordan man kan bruge funktionstømte gårdbygninger til nye formål. Hjemmesiden rummer en oversigt over danske gårdbygningers historie og arkitektur, guides til forretningsplaner og forretningsudvikling, værktøjer til markedsanalyse, opsummering af lovgivning og masser af gode eksempler på, hvordan andre har gjort.


Nu kan du og dit netværk få endnu mere nytte af denne store viden ved at få en af vores konsulenter på besøg. Konsulenterne i Genanvend Gården tæller både arkitekter, forretningsudviklere og landdistrikts-specialister. De har deltaget i mange lokale møder og holdt foredrag for fx LAG'er og lokale foreninger, og de står fortsat til rådighed og deler gerne ud af viden, inspiration og gode råd.

Så gå sammen med landsbyrådet, med den lokale LAG, et væksthus eller lignende og arranger et møde om muligheder for udvikling af tomme landbrugsbygninger.

Genanvend Gården kommer gratis ud til alle typer af lokale møder og inspirationsdage.

Skriv til genanvendgaarden@bygningsarv.dk for at høre mere om mulighederne for et oplæg.