Genanvend Gården møder Kræn Ole Birkkjær

Kræn Ole Birkkjær er landskabsarkitekt og arkitekt MAA, og arbejder som landskonsulent ved Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Landscentret gennemfører sammen med Dansk Bygningsarv Genanvend Gården for Realdania. Kræn Ole Birkkjær har i mange år arbejdet med funktionstømning og ny anvendelse af landbrugsbygninger. Her giver han sit bud på, hvorfor det er et problem, at så mange bygninger står tomme i landbruget, og hvordan de kan få en ny anvendelse.

Hvorfor er funktionstømning af landbrugsbygninger et problem?

Der er ca. 60 mio. m² funktionstømte landbrugsbygninger, men man vurderer, at 30 mio. m² af dem har kvaliteter, der er værd at bevare.

De funktionstømte landbrugsbygninger er et problem for ejerne. Erhvervsbygninger, som landbrugets bygninger jo er, skal helst være i gang og generere en økonomi, ellers forfalder de. De tomme bygninger bidrager ikke til gården, og de udgør en byrde for ejerne.

Men de tomme bygninger er også et problem for samfundet. Især i Østjylland og på øerne er det åbne land overbebygget - og der fylder de tomme bygninger op i landskabet. Samtidig forfalder de, og det bidrager jo ikke til, at der er pænt på landet.

Hvorfor skal man genanvende de bevaringsværdige landbrugsbygninger?

Som sagt er der rigtig mange kvadratmetre landbrugsbygninger, som ikke længere bidrager til gårdenes økonomi. En del af disse bør fjernes. De skæmmer i landskabet og er ikke værd at bevare. Den anden del af disse bygninger har både en økonomisk og historisk værdi. De besidder byggetekniske og kulturhistoriske kvaliteter, som er værd at bevare. 1850-1950 er den største byggeperiode, rent samfundsmæssigt, i det åbne land, og derfor er disse bygninger også en vigtig del af kulturlandskabet i Danmark.

For ejerne giver det god mening at genanvende bygningerne til et nyt formål. Det kan skabe en økonomi i bygningen, som betyder, at ejerne har råd til at holde dem ved lige. Samtidig ved vi også, at når en bygning har en funktion, er det med til at bevare den for eftertiden. For ejerne kan det også give stor glæde at se, at der er nyt liv i deres bygninger - hvad enten det er lager, kontorer, gårdbutikker eller andet. I sidste ende bidrager det til at bevare en flot og helstøbt gård - til glæde både for ejerne og samfundet. Og hvis det er gjort på en ordentlig måde, kan det også have en afsmittende effekt på lokalområdet og tilmed nogle gange generere jobs.

Hvad er de største udfordringer i forhold til at skabe ny anvendelse af bevaringsværdige landbrugsbygninger?

Mange tror, at den største udfordring er lovgivningen, men faktisk kan meget lade sig gøre, hvis man har et gennemarbejdet projekt og inddrager myndighederne tidligt i forløbet. Den største - og første - udfordring er at finde en anvendelse, som i netop dit område kan hænge sammen økonomisk. Derefter melder de lovgivningsmæssige barrierer sig. F.eks. når man vil omdanne gården til funktioner, som kræver brandsikring. Det kan være omkostningsfuldt og kan samtidig være svært at kombinere med gårdens bevaringsværdier. Med den rigtige rådgivning kan man dog ofte finde løsninger, der opfylder de forskellige krav.

Genanvend Gården vil være en vigtig hjælp til at få den gode idé og gennemtænke sit projekt fra A-Z. www.genanvendgaarden.dk vil give inspiration, inspiration, inspiration, inspiration!

Jeg tror, den vil få igangsættende effekt. Hjemmesiden vil på sigt være en drejebog, man kan gå efter, når man vil udvikle sin gård, og den kan give gode råd og vejledning forskellige steder i processen.