25/11/2011

Genanvend gården sådan! Kom til planteavlskongres og hør hvordan

Oplægget 'Genanvend Gården sådan!' giver inspiration, viden og gode råd til at komme i gang med at genanvende tomme landbrugsbygninger til nye formål. Kom til planteavlskongres i Herning Kongrescenter den 11. januar og hør mere.

Genanvend gården sådan! Kom til planteavlskongres og hør hvordan

I Danmark står omkring 30 mio. kvadratmeter bevaringsværdige landbrugsbygninger og forfalder - uden at bidrage aktivt til livet på gården og lokalsamfundet.

Landbrugsbygningerne er en vigtig del af kulturlandskabet i Danmark, og selvom det kan virke uoverskueligt at gøre noget ved de tomme bygninger, er der mange eksempler på ejere, der har haft succes med at bruge deres bygninger som et aktivt led i en ny forretning.

Bevaringshensyn og ny forretning går hånd i hånd
Velholdte bygninger - med liv i - kommer ikke blot ejerne til gode. De kan løfte hele lokalområdet og styrke beboernes stolthed og tilknytning til det sted, de bor.

Oplægget 'Genanvend gården sådan!' præsenterer en række overvejelser og giver eksempler på, hvor man kan finde hjælp og inspiration i form af gode eksempler på vellykkede projekter, hjælp til vurdering og kortlægning af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, inspiration til god projekt- og forretningsplanlægning samt til hvordan man relativt let kan gøre sig nogle kvalificerede overvejelser om det marked og de kunder man skal sælge til fra sit nye forretningsprojekt i de gamle bygninger.

Hør Peter Tom-Petersen, chefkonsulent og projektleder for Genanvend Gården, den 11. januar kl. 14.40-15.25 i Herning Kongrescenter.

Gå til dagens program og tilmeld dig planteavlskongressen