Kortlæg bygningerne
Ældre bygninger har en særlig værdi, men det kan være svært at definere helt præcist, hvad denne værdi er. Når man skal genanvende en bygning til nye formål, er det derfor nødven-digt at lave et vist kortlægningsarbejde, inden man går i gang med at bygge om. Det gælder om at finde gårdens særlige værdi og videreføre den i en ny anvendelse. Genanvend Gården giver her nogle råd til, hvordan man kortlægger sine bygninger.
Helt grundlæggende skal man skaffe sig viden om sine gårdbygninger, så man bedre kan 'forstå' dem. Man skal både indhente teknisk viden om bygningernes tilstand og viden om deres historiske og arkitektoniske værdier, deres placering i landskabet og forhold til den lokale infrastruktur. Herunder også om bygningerne er udpegede som bevaringsværdige eller er fredede. Spørg hos kommunen, om bygningen i en lokalplan eller kommuneplan er udpeget som bevaringsværdig.
Denne viden skal give et billede af i hvilken grad, bygningerne kan tage imod forandringer, uden at deres karakter og værdi skades betydeligt. Hvordan vælger man fx hvilke bygningsdele, der bedst egner sig til forandring, og hvordan istandsætter man, så bygningernes karakter bibeholdes - så 'stedets ånd' bevares?
Tag højde for de oprindelige funktioner
Gårdens oprindelige funktioner er en meget væsentlig del af dens
karakter. Den var hjem for landbrugsfamilien, ramme om arbejdet med
og opstaldning af husdyr, om opbevaring og behandling af afgrøder
samt af maskiner, udstyr og foder.
Funktionerne blev oprindeligt placeret i enten specialiserede eller kombinerede bygninger. De fleste steder fik gårdene først deres grundlæggende form efter 1830-40'erne, hvor stigende produktion i landbruget førte til nye gårdbyggerier. Gårdes grundplaner har fælles træk, men varierer og er tæt forbundne med gårdenes størrelse og status, terrænet og betingelserne for dyrkningen af jorden i området. Også helt lokale forhold og byggeskikke spiller ind.
Se grundigt på selve bygningerne
Ofte vil en hurtig og givende metode være simpelthen at se grundigt
på selve bygningerne, evt. i samarbejde med en arkitekt med
kendskab til gamle huse. Bygningerne vil ofte være ændret gennem
tiderne fx for at tilpasse dem til nye produktionsmetoder. En
omhyggelig gennemgang vil kunne afsløre hvilke ændringer, der er
lavet, og man vil ofte kunne afdække en række 'lag' af
forandringer.
De forskellige lag kan i sig selv gøre det vanskeligt at 'læse' bygningens oprindelige funktioner, og det kan derfor være en god idé at undersøge de enkelte lag nærmere for at finde frem til de originale bygningsdele og materialer. Hvis en bygning er særligt vanskelig at læse på grund af mange forandringer, anbefales det, at man søger rådgivning hos fagpersoner med ekspertise i gamle bygninger.
På guiden Find en professionel kan man se, hvordan man finder de rette professionelle, fx håndværkere og rådgivere med særlig viden om ældre bygninger.
Byggeteknisk vurdering
En byggeteknisk vurdering af bygningernes tilstand er en god
investering og kan også være et lovgivningsmæssigt krav. Samtlige
bygningers tekniske tilstand bør analyseres grundigt og indgå i de
efterfølgende økonomiske overvejelser om genanvendelse og
renovering.
Kommunen og lokale arkiver
Kommunen vil ofte være en god kilde til viden. Her kan man bl.a.
finde ansøgninger fra tidligere ombygninger samt bygningstegninger,
der kan fortælle noget om bygninger og funktioner. Også dokumenter
fra arkiver - som fx ejendomsundersøgelser og salgsopstillinger -
kan somme tider identificere de enkelte bygningers brug og
funktioner i forskellige perioder af gårdens historie. Historiske
kort giver en hurtig og som regel troværdig hjælp til at datere
bygningers alder omtrentligt, men det kan være vanskeligt at finde
kort i stor skala fra før midten af 1800-tallet.
Til belysning af gårdens historie og sammenhæng med det omgivende landskabet kan man også se nærmere på afsnittene om baggrund og værdier under Kend din gård på Genanvend Gården.
Læs også artiklerne Læg en plan for ombygningen og Lav få ændringer i det ydre og flere i bygningens indre.