Stedet Tæller - kom til informationsmøde i Vejle
Den 9. november 2011 inviterer Realdanias yderområde-kampagne Stedet Tæller til informationsmøde for alle interesserede. Frem til 2016 støtter kampagnen konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder. Formålet er at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten lokalt.
Mød Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, og hør mere om kampagnen og hvorfor stedet tæller.
Ved mødet vil interesserede få mulighed for at stille uddybende og afklarende spørgsmål til indhold og rammer i kampagnens første ansøgningsrunde. Det vil også være muligt at møde Erhvervs- og Vækstministeriet og høre om støttemulighederne under temaet Kvalitetsløft i kystturismen.
På mødet præsenteres dugfriske resultater fra en ny omfattende undersøgelse om danskernes holdninger og tilknytning til yderområderne.
Vær med den 9. november kl. 13-16 i Spinderihallerne i Vejle. Læs mere om arrangemenet og tilmeld dig senest den 4. november.