Lader

I periodens begyndelse var laderne ikke selvstændige bygninger, men indgik i staldbygningerne som store rum med særlige funktioner. Efterhånden som kornproduktionen og eksporten steg, fik man dog større behov for større laderum. Fra 1840'erne og frem kommer der derfor mere fokus på laderne, og man begyndte at opføre dem som selvstændige bygninger. De er dog stadig små i sammenligning med senere tiders meget store lader.

Tømmerkonstruktionerne i de ældre lader er smukke og rummer meget rigtig godt og interessant håndværk i en god materialekvalitet og udførelse. De har en stor historisk og æstetisk værdi, som kan give nye aktiviteter en helt særlig ramme.

Kolde funktioner
Som udgangspunkt skal man bruge ældre lader til såkaldt kolde funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed. Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside.

Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af laden - at etablere 'rum i rummet'. 

Brug loftet
Ofte har laderne små indskudte kornlofter, som kan genanvendes til aktiviteter, der ikke er så pladskrævende.

Hvis lofterne har den fornødne bæreevne, kan man etablere lettere aktiviteter i overetagen. På lofterne er det i modsætning til i underetagen meget nemmere at skaffe et naturligt lysindfald gennem taget. Hvis man stadig har stråtag, er tagvinduer eller rytterlys langs tagets kip en bedre løsning end kviste, som ofte bliver store og dominerende i stråtage. Hvis man laver kviste, skal de være ret små og dimensioneres i forhold til hele bygningen. 

Brandsikring
Ældre trækonstruktioner er ofte brandfarlige, og man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt.

Fundamenter
Ældre lader har ofte svagheder i fundamenterne. Man skal derfor undersøge, om fundamenterne har behov for stabilisering. Hvis man har behov for at varme- og fugtisolere fundamenter, kan det bedst gøres udvendigt fra. Man skal ved alt arbejde på fundamenter være meget opmærksom på, at de ikke skider ud, mens man arbejder på dem. Korte udgravninger ad gangen er en egnet metode, som også bør benyttes ved en eventuel sænkning af gulvene.

Genanvendelse af lader til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
I begyndelsen af perioden var laderne ikke de markante bygninger, som man kender fra senere perioder. Ofte var de slet ikke selvstændige bygninger, men blot store rum, der indgik i staldbygningerne. Set udefra skilte de sig derfor ikke ud fra de øvrige længer, bortset fra at de havde færre vinduer. 

Øget kornsalg og nye lader
Forbedrede produktionsmetoder og udskiftningen af jordlodderne, hvor man fra slutningen af 1700-tallet og frem samlede jorden i større enheder, førte til øget produktion. Op mod 1800-tallets midte oplevede landbruget også en kraftigt voksende eksport, først og fremmest til England. Årtierne i 1800-tallets midte kaldes derfor også kornsalgsperioden.

I denne periode fik man behov for større lader, og man begyndte at bygge større, selvstændige lader. Byggeriet er dog præget af stærke, lokale præg. I Jylland byggede man mest lader, mens man på Sjælland kunne stakke kornet i fritstående stakke, de såkaldte hæs, pga. mindre blæst.

Konstruktioner
Tømmerkonstruktionerne var i periodens begyndelse mange steder ret spinkle og opbygget uafhængigt af de spinkle ydervægskonstruktioner. I løbet af perioden blev kvaliteten af tømmeret og konstruktionerne dog bedre, større og kraftigere.

Ladernes tømmerkonstruktioner var tilpasset adgangsforhold, oplagringen inde i laden og lokale vejrforhold. Tømmeret var mange steder meget spinkelt, især i de mest træfattige egne. De bærende stolper er placeret langs bygningssiderne og på ydermurene af ladens rum.

Ladens gulv var lerstampet eller i et andet hårdt stampet tilslagsmateriale som fx grus.

Ydervæggene kunne være udført i bindingsværk eller tegl og var i visse tilfælde bygget sammen med tømmerkonstruktionen i ladens rum. 

Tagene var oprindeligt stråtækte.