Stalde

Stalde fra denne periode er relativt små. Man brugte heste som trækdyr, men holdt derudover stort set kun dyr for at skaffe familien fødevarer. Staldene rummer ofte detaljer som pikstensbelægning, spiltov til heste eller krybber til kvæg. De er meget ofte opført i bindingsværk og var oprindeligt stråtækte. Mange af dem er sammenbygget med lader.

Bevarede stalde fra denne periode er smukke og charmerende og kan være et godt aktiv i en ny funktion på gården. Hvis de fremstår originalt, har de som regel pikstensgulve og en række detaljer, som giver en særlig, historisk oplevelse.

Kolde funktioner
Som udgangspunkt skal man bruge ældre stalde til såkaldt kolde funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed. Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside.

Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af stalden - at etablere 'rum i rummet'. 

Ønsker om øget loftshøjde
Ældre stalde har lavt til loftet, og det kan derfor være nødvendigt at hæve loftshøjden. Hvis man fjerner bjælkelaget, skal bindbjælkerne erstattes af noget andet, der kan give en tilsvarende stabilitet. Det er også muligt at hæve bjælkerne og dermed skabe en tilstrækkelig højde i stalden.

En anden mulighed er at fjerne gulvene og noget af den underliggende jord. Det er dog vanskeligt i bygninger med syldstensfundament. Man skal være meget opmærksom på, at gulvene ikke kommer til at ligge lavere end terrænet uden for huset, så afvandingen ikke sker indefter i huset.

Brug loftet
Hvis lofterne over staldene har den fornødne bæreevne, kan man etablere lettere aktiviteter i overetagen. På lofterne er det i modsætning til i underetagen meget nemmere at skaffe et naturligt lysindfald gennem taget. Hvis man stadig har stråtag, er tagvinduer eller rytterlys langs tagets kip en bedre løsning end kviste, som ofte bliver store og dominerende i stråtage. Hvis man laver kviste, skal de være ret små og dimensioneres i forhold til hele bygningen.

Brandsikring
Ældre trækonstruktioner er ofte brandfarlige, og man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt. 

Fundamenter
Ældre stalde har ofte svagheder i fundamenterne. Man skal derfor undersøge, om fundamenterne har behov for stabilisering. Hvis man har behov for at varme- og fugtisolere fundamenter, kan det bedst gøres udvendigt fra. Man skal ved alt arbejde på fundamenter være meget opmærksom på, at de ikke skider ud, mens man arbejder på dem. Korte udgravninger ad gangen er en egnet metode, som også bør benyttes ved en eventuel sænkning af gulvene. 

Indretning
Staldindretning som fx gamle krybber til kvæget og spiltov til hestene vil være unikke at indarbejde i nye funktioner. De vil altid være med til at fortælle en historie om staldens tidligere brug. Det samme gælder pikstensgulve, hvor man evt. kan bevare dele af det originale gulv.

De originale vinduer giver ikke meget lys i rummene, men er på den anden side et vigtigt og karakteristisk træk ved bygningen. Hvis man vil supplere lyset kan man fx sætte glas i dør- og portåbninger.

Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Staldene udviklede sig ikke meget i perioden og er som regel længehuse af bindingsværk med meget små og få vinduer. Dørene var stadig så lave, at mange voksne mænd måtte bøje sig for at kunne komme ind og ud. Gårdens karle boede som regel i små rum i tilknytning til staldene, oftest hestestaldene. 

Lave og smalle
Staldene var i denne periode relativt små og ofte sammenbyggede med laden. De var som regel seks-syv meter brede og havde sadeltag med 45 graders hældning. Facaderne var ikke særligt høje, og ofte lå tagfoden lige over porte og døre. Bygningernes tagfods-silhuet er stråtage med tagskægsudhæng.

Over stalddørene, hvor køer og heste skulle ud og ind, var der gerne opbygget en forhøjning i taget, så dørene kunne være lidt højere her. Dørene var konstrueret som halvdøre, hvor den øverste som regel stod åben for at give lys og frisk luft. Der var ikke mange vinduer, de var meget små og halvrunde og kunne ikke åbnes.

Den typiske konstruktion
I landsbyerne havde man næsten ingen grundmurede staldbygninger, det vil sige bygninger, hvor muren er ført helt ned i grunden, men alene bygninger funderet på syldsten. Syldsten er en fundamenttype af meget varierende kvalitet og bæreevne.

Staldenes vægge var bindingsværk med tavl af halvstensmur eller lerklining. Undtaget herfor er det sydlige Jylland, hvor det røde fuldmurede murværk var dominerende.

Tagkonstruktionerne bestod af træspær, udført i tilhugget rundtømmer eller savskåret tømmer. De var opbygget som hanebåndsspærfag, som blev understøttet af en rem på ydervæggene eller bindbjælkerne i det underliggende bjælkelag.

Etageadskillelser mod loftet blev udført som træbjælkelag. På bjælkelaget kunne der ligge rafter og eventuelt et bræddegulv, hvor sædekornet blev opbevaret. Bjælkelaget var i underetagen understøttet af træstolper og langsgående bjælker.

Gulvene i staldene, herunder lejerne til køer og heste, var enten lerstampede eller pikstensbelægninger og dermed uisolerede.

Indretning
Heste og køer var i bindestald i samme staldrum, og får og svin var i samme rum. Der var forholdsvis mange heste på gårdene som trækkraft ved markarbejdet. Trækdyrene var de vigtigste og havde som regel de bedste forhold og pladser i staldene.

Kobesætningerne var ikke lagt an på at yde meget mere end den mælk, smør og ost, som gårdenes familier med karle og piger havde behov for.

Møddingen lå lige uden for stalddøren og var ubeskyttet mod vejr og vind. Var der et tilstrækkeligt fald væk fra gården, blev ajlen ført væk i en rende fra møddingen. De ellers gode gødningsstoffer blev derfor ikke udnyttet, men kunne derimod skade brøndvandet og bygningernes fundamenter.