Stuehuse

Stuehuse fra før 1840'erne kunne variere meget i længde og indretning, men de fleste var opført i bindingsværk og stråtækte. Undtagelsen er det sydlige Jylland, hvor murede huse vandt indpas. Det mest almindelige stuehus var et længehus med sadeltag uden kviste. De fleste bevarede stuehuse fra denne periode er ændret gennem tiden, og ved genanvendelse er det vigtigt at finde ind til husets særlige karakter. 

Hvis man har et meget ombygget hus, kan det være inspirerende at undersøge, hvordan det tidligere har set ud.  Det gælder om at finde ind til husets særlige karakter og dets vigtigste bestanddele, og det kan være en idé at genetablere nogle af de væsentligste oprindelige træk. Man kan fx genetablere nedrevne vægge og erstatte nyere parketgulve med bræddegulv i fyrretræ, ligesom kitfalsede, koblede vinduer med smalle sprosser kan erstatte termovinduer fra 1970'erne. Alt sammen træk, som passer godt til et hus, der oprindeligt var en bondes hjem.

Vælg de traditionelle metoder
De helt traditionelle istandsættelses- og vedligeholdelsesmetoder egner sig bedst, når man har med så gamle huse at gøre. De klassiske, naturnære materialers egenskaber passer bedre til husets materialer, mens brug af moderne materialer sammen med de ældre skal overvejes nøje. Særligt risikoen for ophobning af fugt i tømmer skal vurderes. 

• Efterisolering kan ske mod terræn, loft og tag og eventuelt indvendigt på facader, men kun sådan, at tømmeret kan ventileres.
• Overfladebehandling af bindingsværkshuse med en for tæt mørtel eller maling er skadeligt for tømmeret, som risikerer at rådne og ødelægge bygningens stabilitet. Plast og cementholdige materialer skal derfor helt undgås
• Terræn og støbninger, der ligger højere end fodremmens underside, kan medføre skader. Man skal sikre, at der er afvanding væk fra huset, så terrænfald ind mod facaden ikke skader bygningen.

Bindingsværk er fleksibelt
Bindingsværk er smidigt og fleksibelt, og man kan nemt forlænge huset og tilføje ekstra rum. Man skal overholde dimensioner på tømmer, sten, fag og tavl og benytte de samme materialekvaliteter og egnsbestemte særpræg, som huset allerede har. Der skal tages store hensyn til den samlede bebyggelsesplan, så en udvidelse fx ikke medfører, at stuehuset bliver et uharmonisk indslag på gården.

Genanvendelse af stuehuse til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
Stuehuse fra før 1850 kunne variere meget i størrelse og indretning, men helt overordnet lignede små og store bygninger hinanden, fordi de alle var opført i bindingsværk. Det betyder, at de blev opført over en slags fælles grundmodul med ca. to meter høje facader, seks meters højde til rygningen og seks meters dybde. Der var lavt til loftet inde i husene. Antallet af fag bestemte husets størrelse, og det var håndværksudførelsen og fx graden af detaljering på bygningsdele og materialer, der afgjorde om huset var fint eller simpelt.

En del af de udflyttede huse kunne være genopførte, ældre huse, altså huse, der flyttedes fra landsbyerne ud i det åbne land. 

Egnspræg
Som på gårdenes andre bygninger betød lokale traditioner også meget for stuehusenes udformning. I Sønderjylland så man ofte røde, murede facader, mens Østjylland var præget af tæt, mørkt bindingsværk i kraftige dimensioner, og på Sjælland havde man ofte overkalkede facader. Der er klare egnsforskelle i farverne på kalken, som man kalkede tavlene eller hele facader med. 

Beliggenhed i anlægget
Stuehuset kunne enten være sammenbygget med driftslængerne eller fritliggende. Det lå som regel med facaden mod syd eller nord og sjældnere øst- eller vestvendt. Nogle steder var beboelsen i 1800-tallets første årtier beliggende i et hjørne af gården, og rummene fordelte sig her over to sammenbyggede længer. 

Form
Den altdominerende hustype er et længehus af seks-otte meters dybde og med sadeltag. Man havde ikke kviste, men det var almindeligt med en lille buet forhøjning af tagskægget over nogle af dørene.

Før 1800 var vinduerne få og små, man havde ofte kun vinduer mod gårdspladsen, og de kunne ikke lukkes op. I første del af 1800-tallet kom der imidlertid lovkrav om mindst et oplukkeligt vindue pr. rum. Sprosserne var af træ eller bly.

I forbindelse med landboreformerne og udflytningen blev stuehusene ofte ombygget og tilbygget, ofte med et separat soveværelse, der blev placeret i en udbygning af længen ved stadsestuens gavl, ved påbygning af en korsarm eller som et udskud på langfacaderne.

Lidt ind i 1800-tallet begyndte man nogle steder - fx på Fyn - at lave udskud imod haven eller en korsarm, dvs. en kort vinkel, på bestående stuehuse. Nogle steder byggede man bageovne, som kunne ses som udbulede partier uden på facaderne.

I det sidste årti op mod 1850 blev det på de lidt større gårde moderne at udstyre facaderne med frontespicer over dørene. Det gav huset et mere fornemt præg.

Loftsrummene blev sjældent anvendt til boligformål, men var lagerplads for det tærskede korn.

Indretning
Husene var ret smalle og lavloftede, og ofte lå rummene i række i hele husets dybde uden skillevægge på langs af huset.

I 1800 tallets begyndelse var stuehusenes indretning stadig præget af en tradition for, at placeringen af ildsted og skorsten bestemte de øvrige rums placering og funktioner i forhold til hinanden.

Større gårde kunne have flere stuer og to indgange - en finere og en mindre fin. Nogle af de store stuehuse havde udgravet, stensat kælder under stadsestuen i gavlen. Karlene boede igennem hele perioden i staldene.

Østdanmark
De østdanske huse havde centralt placeret åben skorsten med muret ildstedsbænk i den ene side inde i selve skorstenen og indfyring til gruekedel i den anden. Til skorstenen var knyttet muret bageovn, gruekedel mm. Dette skorstenskøkken lå gerne mellem bryggers og dagligstue, som blev opvarmet af muret bilæggerovn med indfyring fra køkkenet. Ved bryggerset lå mælke- og saltkammer, pigekammer og spisekammer. I modsat ende bag dagligstuen lå typisk forstuen og en stadsestue. Sovepladser var placeret i alkover i dagligstuen langs den vinduesløse ydervæg modsat gårdspladsen.

Vestdanmark
De jyske og fynske stuehuse havde to skorstene. Den ene placeret i dagligstuen med muret køkkenildsted i hele skorstenens bredde, som samtidig fungerede som opvarmning. Den anden skorsten i bryggerset med tilslutning af bageovn, gruekedel mv. Derudover mindede indretning meget om den østdanske med forstue, stadsestue, eventuelt mellemstue og pigekammer samt øl- og mælkekælder ved bryggerset.

Murede huse
I Sønderjylland, det sydlige Vestjylland og sydvestlige Fyn opførtes også murede stuehuse. De var dybere og havde derfor to rækker af rum. Man havde som regel en forstue i midten af den symmetriske hovedfacade og en bryggersdør i gavlen. I bryggerset havde man bageovn og kedel, i tilknytning til bryggerset køkken med åben skorsten og herudover en eller flere stuer.

Materialer ude
Bindingsværkshuse:

• Bindingsværk af fyr eller eg - somme tider lærk
• Tavl med klining, brændte eller ubrændte lersten - sjældnere kampesten. Nederste tavl kunne være dækket af en vejrbeskyttende stråmåtte
• Overfladebehandling med kalk
• Granitsokler
• Stråtag
• Kalkede skorstenspiber
• Trævinduer i to rammer og sprosser med som regel seks ruder i hver ramme - malet i forskellige farver, men med tendens til egnspræg (fx Læsø: grøn, Sjælland: rødbrun, grøn eller røde karme med blå rammer, Sønderjylland: røde karme og hvide rammer)
• Revledøre og fyldingsdøre. Hoveddøre fra perioden kan være fint snedkerforarbejdede fyldingsdøre, ofte dobbelte, med profilerede indfatninger og rammestykker og spejle på fyldinger samt overvinduer med sirlige sprossemønstre.

Murede huse:

• Grundmurede facader i rød tegl, enkelte egne dog kalkede hvide eller gule. Vær opmærksom på, hvilket forbandt husene er muret med (forløbet af løbere og bindere). Brugen af murværksforbandter har ændret sig gennem tiden og varierer lokalt.
• Grundmurede sokler
• Stråtag
• Trævinduer med sprosser
• Revledøre og fyldingsdøre

Materialer inde:

• Bræddegulve i stuer
• Stenpikkede gulve i bryggerset, senere murstensgulv og endnu senere cementgulv
• Kalkede eller malede vægge (lim- eller oliefarve)
• Synlige loftsbjælker og herover malede bræddelofter
• Malede møbler.