Gårde 1900-1950

I første halvdel af 1900-tallet var livet på landet præget af andelsbevægelsens tanker og resulter, øget mekanisering og en spirende social bevidsthed. Arkitekturen forandrede sig også. Fra den sene historicismes detaljer og historiske referencer til Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer om symmetrisk, roligt og gedigent byggeri, baseret på dansk tradition.

Landbrugslivet på gårdene var i starten af 1900-tallet præget af øget faglig bevidsthed. Gårdmændene blev dygtigere, og tiden var i høj grad forbundet med andelssamfundets tanker og resultater.

I 1800-tallets sidste årtier satsede landbruget på øget dyrehold ud over jordbrug. Som producenter var ejerne ofte også medindehavere af de centrale andelsenheder, der skulle aftage gårdenes produkter og distribuere dem. Både andelsmejerier og -slagterier udviklede sig til en vellykket organisering, som skabte gode vilkår for den enkelte gårdejer.

Øget mekanisering og spirende social bevidsthed
Landbrugerne begyndte i stigende grad at bruge maskiner i produktionen. Indførelsen af elektricitet blev også en af de nye, store forandringer i perioden, og endelig kom der øget fokus på sociale forhold i samfundet og ny viden om hygiejne.

Udviklingen førte til nye tanker og idealer for gårdpersonalets forhold, og fra cirka 1920 forsøgte man mange steder at etablere ordentlige, opvarmede værelser til karlene i stuehuset. Forandringerne skred langsomt frem og lykkedes langt fra altid, og mange karle foretrak selvstændigheden i staldene frem for komforten og nærheden til arbejdsgiveren i stuehuset.

Fra stor byggeaktivitet til stilstand
Fra midten af 1890'erne og frem til 1914 var der stor byggeaktivitet på gårdene. Man skulle bruge plads til nye funktioner, og det betød nye bygninger og tilbygninger på de eksisterende gårde. Nu havde man desuden adgang til nye konstruktionsformer og materialer, og det forandrede også gårdenes udtryk.

Krigsårene i 1. og 2. verdenskrig og mellemkrigsårene bød imidlertid på begrænset byggelyst. Enkelte hele, nye gårde blev det til, men når man opførte nyt, var der som regel tale om genopbygninger efter brande, erstatning af udtjente længer, om- og tilbygninger og forhøjelser af længer med trempler.

Kend din gård
Gårdejerne byggede nu udelukkende i mur, som regel hulmur, og efter 1900 blev bindingsværk absolut en sjælden undtagelse. Gårdbyggeriet overgik fra bønderne til bygmestre, som i stigende grad var uddannet fra de nye håndværkerhøjskoler og tekniske skoler.

Til at begynde med så man en historicistisk arkitektur, hvor man brugte historisk inspirerede detaljer. Den havde ofte et nationalromantisk præg og en del dekorative detaljer. Med tiden blev detaljerne færre og enklere. Et vist egnspræg kunne stadig spores, og stuehusene blev ofte formgivet med inspiration fra stationsbyernes villaarkitektur og offentlige bygninger.

I periodens begyndelse så man blandt andet:

• Symmetri, men med undtagelser
• Langt flest længebygninger, men også fx stuehuse sammensat af to enheder i vinkel
• Tage med lavere taghældning, 45 graders sadeltage og trempeltage
• Markante, ofte høje sokler
• Udskåret træværk langs gavle og tagfod
• Forskellige vinduesformater
• Facader i kalket murværk
• Facader i blankt, rødt murværk, gerne med enkelte kontrastskifter af kalkede bånd
• Mønstermurværk i vinduesstik og på brystninger, fx savsnitsbuer og kalkede felter
• Tage belagt med skifer, cementsten, tagpap eller tegl

Bedre Byggeskiks idealer
Bedre Byggeskik var en bevægelse, der arbejdede for godt håndværk og højere standard i byggeriet. Bedre Byggeskik ydede rådgivning og tegnehjælp til bygherrer, og bevægelsens idealer vandt stor udbredelse i landbrugsbyggeriet. Tendensen udfoldede sig først i husmandsbyggeriet, hvor man byggede efter godkendte typer tegnet af Bedre Byggekiks arkitekter, men siden kom stilen til at inspirere alt landbrugsbyggeri.

Nu tegnede arkitekterne i stigende grad også til nyopførelser på mellemstore og større gårde. Der var tale om individuelle projekter for de enkelte gårdejere, der i stor stil havde taget den genkendelige, rolige og gedigne landlige arkitektur til sig. Mellemkrigsårenes bondegårde blev helt domineret af Bedre Byggeskik.

Bedre Byggeskik kendes på: 

• Retvinklede, strengt symmetriske anlæg
• Rolige, taktfaste facader med ensartede vinduesformater
• Eventuelt centralt placerede frontkviste eller midtrisalitter på store stuehuse
• Højt rejste sadeltage med 45 graders hældning og halvvalm over gavlene (fra midten af 1930'erne dukker trempelen dog op igen på udlængerne)
• Tage beklædt med røde fals- eller vingetegl, eventuelt grå cementtagsten
• Ingen pynt og få dekorative detaljer, som ikke samtidig har en konstruktiv funktion - fx gesimser, dørindfatninger eller hjørnekvadre
• Murede gesimser langs tagfod og gavle, retkantede eller med tandsnitsskifte
• To- eller firrammede trævinduer med sprosser i beboelsen
• Støbejernsvinduer med sprosser eller trævinduer med sprosser og buet eller ret overkant i udlængerne
• Fyldingsdøre og revledøre af træ