Helhed

Den retvinklede gård med to, tre eller fire længer var stadig formlen for den danske gård, men rationalisering, mekanisering og tidens mange husmandsudstykninger kom også til at forandre det traditionelle bondeland. Nye bygningstyper kom til, og samtidig gik Bedre Byggeskik-bevægelsen sin sejrsgang overalt i Danmark. Landbrugsbygninger fra 1900-1950 er rummelige, stabile og velbyggede og egner sig særligt godt til genanvendelse.

Gårde fra denne periode er mere rummelige end tidligere og ofte både stabile og velbyggede. Materialer og konstruktioner er som regel af god kvalitet, bortset fra tiden omkring 2. verdenskrig - cirka fra 1940 til 1950 - hvor knaphed på materialer påvirkede byggeriets kvalitet.

Man skal være opmærksom på, at mange gårde, som er opført før 1900, har bygninger eller bygningsdele fra perioden 1900-1950. Bygningsdelene er ofte blevet erstattet eller fornyet, fx på grund af brand eller nye funktionskrav.

Hent inspiration i de oprindelige tegninger
Gårde fra Bedre Byggeskik-perioden er arkitekttegnede anlæg, og det er en god idé at studere de originale tegninger, som giver viden om arkitekturens retningslinjer og den enkelte gård. Nye tilbygninger bør proportioneres med udgangspunkt i de oprindelige bygninger og arkitekternes tegninger. Tegningerne kan som regel findes i arkiver.

Nedriver man længer i et Bedre Byggeskik-anlæg, forringer det helheden betydeligt, fordi der er tale om velkomponerede, samlede anlæg med en ensartet karakter. Tilføjer man nye bygninger, bør de placeres vinkelret eller parallelt i forhold til anlæggets oprindelige bygninger.

Behov for nedrivning?
De mange knopskydninger og tilbygninger, der ses på periodens gårde, kan både være velformede og i god kvalitet og kan skæmme den oprindelige helhed. Derfor kan man overveje nedrivninger. Er der behov for færre kvadratmeter på gården, bør man fjerne tilbygninger frem for gårdens øvrige bygninger.

De tidlige betonsiloer er som regel udtjente og egner sig ikke til genanvendelse.

Genanvendelse af gårdene med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
I perioden 1900-1950 lå gårdene stadig som øer i marklandskabet, og landbrugerne dyrkede endnu de traditionelle, landskabelige træk som alléer og haver. Som et patchworktæppe lå markarealerne omkredset af jordvolde, stendiger og læhegn, men siden det foregående århundrede havde markfelterne udviklet sig, og de var nu noget større end før.

Et andet af landbrugslandskabernes kendetegn blev tidens mange husmandsudstykninger.

Endnu bestod landbruget af ikke-specialiserede gårde med mange produktionsgrene. Helheder og bygninger var i stigende grad præget af udviklingen af flere udlænger, som blev større, fordi de skulle bruges til øget animalsk produktion.

Det retvinklede gårdanlæg med to, tre eller fire længer
Formlen for den danske bondegård var fortsat det retvinklede gårdanlæg med to, tre eller fire længer omkring en gårdsplads, men længerne kunne være af helt forskellig størrelse og materialer. Man kunne se forsøg med at samle stald og lade i én stor bygning - 'staldladen'. Staldladen var bredere end sædvanligt og suppleret med mindre bygninger eller forbindelsesmure i vinkel, der skulle samle gårdrummet. Bygningstypen vandt dog ikke indpas på landsplan.

Nye tilbygninger
Tilbygninger kom til på udlængerne, og der blev opført fritliggende svinestalde, hønsehuse og vaskehuse uden for det firlængede gårdanlæg. Mange steder blev der bygget stensatte møddingspladser, omkranset af mure, eller møddingshuse langs staldenes ydersider - en udvikling, der startede i 1800-tallets sidste årtier. Generelt flyttede møddingerne helt væk fra gårdspladsen, og i stedet blev der mange steder plantet et træ midt på gårdspladsen.

I mellemkrigsårene byggede man mange steder vindmøller til elproduktion. Kostaldene blev forsynet med høje, ventilationshætter, der var med til at forandre gårdens profil i landskabet. Laderne var nu blevet for små, og derfor blev gårdene udbygget med stakhjelme til opbevaring af korn - som regel var der tale om kvadratiske, fritstående og åbne trækonstruktioner med lave heltage eller pyramidetage.

T-gården revolutionerede byggeriet
I 1930'erne så den såkaldte T-gård for første gang dagens lys. T-gården brød med den traditionelle to-, tre- og firlængede gårdtype. Agronomer og arkitekter stod for udviklingen af T-gården, som første gang blev opført nær Holbæk.

Det nye bestod ikke bare i bredere, mere kompakte bygninger, men også i indretningen af gården og bygningernes indbyrdes placering og sammenbygning. Nu bestod avls- og driftsbygningerne af to sammenhængende længer. Den ene længe blev anvendt til stald - og foderrum, og omtrent midt på denne bygning blev laden placeret som et lodret T.

T-gårdens nye planløsning var økonomisk begrundet, men fungerede også rationelt i det daglige arbejde. Plan - og indretningsprincipperne fra denne revolutionerende gårdtype blev videreudviklet, og i perioden 1930 -1950 blev T-gården bygget i mange forskellige variationer. Især Bedre Byggeskik-bevægelsen kom til at påvirke bygningstypens udformning, byggeteknik og arkitektur.

Stuehuset var generelt orienteret, så alle værelser havde sollys og udsigt til både indkørsel og have. Ved siden af stuehuset anlagde man ofte avls- og driftsbygningerne med en langfacade mod syd. Stalden blev placeret øst-vest, og syd for staldlængen lagde man ofte møddingsted med ajlebeholder samt vogn- og maskinhus. De nye servicefaciliteter med befæstede pladser var rationelle, fordi heste- og kreaturgangene foregik mod syd. Dermed blev gårdspladsen holdt helt fri for færdsel - ud over mælketransporten.

På de mindre T-gårde lå stuehuset gerne nord-syd og bidrog dermed til at danne et mere lukket gårdrum i det trefløjede anlæg. Laden var fortsat bygget i ret vinkel ind mod staldlængen med det formål at samle de mange forskellige arbejdsfunktioner i avls- og driftsbygningernes centrum.

Begyndende rationalisering og industrialisering af byggeriet
Efter 2. verdenskrig blev der sat gang i rationaliseringen og den begyndende industrialisering af landbruget. Det førte til, at der blev bygget til gårdenes ældste bygninger, eller at de blev erstattet med nye bygninger. Man begyndte også at sammenlægge jorder, og de første betonsiloer blev opført.

Ved periodens afslutning toppede antallet af selvstændige, fritliggende gårde i Danmark. I alt var der på det tidspunkt 208.000 gårde i Danmark.