Gårde 1950-1965

Tiden efter 2. verdenskrig var en om- og tilbygningsperiode, som afløste 100 år med meget nybyggeri på landet. Arbejdsgange blev mekaniseret, og de eksisterende bygninger blev ofte tilpasset til de nye metoder. Der blev dog også bygget nyt, og nybyggeriet markerede et opgør med den traditionelle firlængede gård. Man eksperimenterede med nye byggemetoder og nye måder at placere bygningerne i forhold til hinanden på.

Gennem 1950'erne bevarede man sansen for en kombination af det praktiske og det æstetiske, specielt i de sager hvor bygningskonsulenterne blev benyttet. Efter 1965 blev der mere ensidigt fokuseret på produktionsmæssige og tekniske forhold.

Idealet for samtidens boligbyggeri var, at man skulle orientere sig efter solen og lyset, og dette ideal prægede også holdningerne til byggeri på landet. Man ser derfor en løsrivelse fra den traditionelle, firlængede gård. Man opfattede gårdbygninger som noget mere dynamisk, som skulle kunne tilpasses og udbygges efter skiftende behov, og også økonomiske hensyn spillede ind.

Landbrugets Byggetjeneste iværksatte i samarbejde med det nye Statens Byggeforskningsinstitut et øget fokus på den tekniske udvikling af bygningerne. Det betød et mindre fokus på bygningernes udformning og helhedsindtryk. De udgav i 1950'erne og 1960'erne rapporter om tekniske nyheder og fik fra 1967 statsstøtte direkte til arbejdet med landbrugsbyggeri. Håndbøger, anvisninger og rapporter havde en stor betydning, og man byggede relativt ens i hele landet. Det var ikke den enkelte gårdejer eller håndværker, men snarere ensartede hensyn, der prægede bygningerne.

Krise, om- og tilbygning
Tiden efter 2. verdenskrig var dog præget af stor usikkerhed om landbrugsmarkederne og af en stærk regulering af handlen med udlandet. Derfor blev perioden lidt en krise for byggeriet, som i stedet blev præget af mange om- og tilbygninger til de eksisterende anlæg.

De gamle Bedre Byggeskik-typer til husmandsbrug var forældede, og i 1957 blev en ny typebog udgivet, men tiden for oprettelse af nye husmandsbrug var på sit sidste stade.

Mekanisering af arbejdet
Gennem hele perioden blev en lang række af arbejdsprocesserne mekaniseret, og det fik meget stor betydning for ikke mindst indretningen af landbrugets bygninger. Det drejede sig fx om halmtransportører til lofter, transportører til roer til nye roerum og til fyldning af ensilagesiloer samt automatiske udmugningsanlæg.

Også nye fodervogne til kvæg og rørfodring til svin blev så småt indført, og staldene blev efterhånden indrettet med lange lige linjer. Mælkehåndteringen blev også organiseret på nye måder med malkemaskiner, rørmalkningssystemer og indretning af hygiejniske mælkerum.

Efter 1960 begyndte strå som foder og halm som strøelse at miste betydning, og spaltegulvene blev introduceret. Det førte naturligt til en tilbagegang for halmlofterne, og lave stalde uden stråloft begyndte derfor at vinde indpas, mens man andre steder så en øget brug af lofter til korngulv med tærskeværk.

Kend din gård
Meget af det nye byggeri blev opført i nye materialer, som man slet ikke havde kendt tidligere. Materialet Durisol, som er cement iblandet træfibre, blev basis for firmaet Tectums elementbyggeri. Tectum blev oprettet af FDB i slutningen af 1940'erne og opførte elementbyggede typestalde helt frem til ca. 1980. Tectums byggesystem blev udviklet og opført på mange gårde, efter 1960 også som lave halbygninger med fritbærende konstruktioner. De nye konstruktionstyper som gitterspær bredte sig fra 1950'erne, og stålrammer kom fra England i 1965.

Mange gårde fik også kornsiloer og korntørringsanlæg. Ensileringen bredte sig, og tidligere siloer blev en del steder erstattet af liggende indendørs siloer (plansiloer)

Nye gårdtyper
Avlsbygningerne var ofte brede og højloftede og havde helt andre dimensioner end de ældre bygninger. Man eksperimenterede lidt med grundplaner og byggede fx T-gårde, enlængede staldlader efter nordisk inspiration og kamformede anlæg på større gårde. Enkeltstående eksempler på avlsanlæg i X- og Y-form sås også.

Tidens driftsbygninger havde typisk: 

• Rektangulære stål-vippevinduer (eventuelt med rammer af mahogni og karme af jern)
• Mange spidse trekantkviste med luger til loftet
• Mange kvist- og gavllemme til halmtransport
• Eternittage
• Hvidmalede vindskeder
• Rødt eller gult murværk uden mønstermuring, maskinsten udbredt
• Støbt sokkel

Nye materialer, som blev afgørende i nyt byggeri:

• Gasbeton
• Siporex - porebeton
• Durisol - træspånbeton (FDB introducerede det i Danmark i 1947)
• Bauma-betondæk (kunne bære den øgede mængde opbevaring på lofterne).