Stalde
Gårdenes eksisterende stalde blev i 1950'erne og 1960'erne ofte tilpasset nye produktionsmåder, og mekanisering af arbejdsgangene påvirkede både staldenes udformning og indretning. Mange stalde var op til 100 år gamle, og behovet for modernisering var stort. Der blev typisk indført gødningskanaler og rensegange i gulvet, og halm- og strålofter blev efterhånden overflødige.
Nyopførte bygninger var modulbyggeri, de var større og havde en anden profil end tidligere - ofte med en lav taghældning. Staldenes detaljer rummer ofte gode fortællinger om forskellige tiders liv og produktion. Hvis man bevarer detaljer og har blik for bygningernes karakter, rummer de mange muligheder for genanvendelse.
Bevar detaljer
Ved genanvendelse af staldbygningerne skal man være opmærksom
på mange af de tekniske detaljer, som staldene typisk rummer. Det
kan fx være skinneforbindelser til fodervogne, som kan have en
dekorativ funktion, når bygningen genanvendes til nye formål. De
forskellige detaljer i staldene kan både have konstruktiv betydning
og være inspirerende at bevare. De er med til at fastholde
bygningernes atmosfære og fortæller en historie om staldenes
oprindelige funktioner og om tidernes skiftende
produktionsmetoder.
Murede stalde fra perioden er som regel velbyggede i godt murværk og oplagte at genanvende.
Tectum-bygninger
Tectum er et byggesystem udviklet af et af FDB's firmaer.
Byggeriet er hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer og er
karakteriseret ved smalle og lave bygninger.
Da Tectums bygninger er opført som elementbyggeri, er de nemme at ændre. Fx kan ydervæggene nemt ændres for at skaffe mere naturligt lysindfald eller for isætning af porte. Man skal af hensyn til bygningens helhed sikre, at glaspartier, vinduer eller porte har samme størrelse som et eller flere hele moduler. Man skal i det hele taget lade bygningerne bevare deres oprindelige udtryk og undgå 'idylliserende' indslag.
Man kan ved at udnytte Tectum-bygningernes rationelle byggemåde undgå en del fordyrende håndværksarbejde. Elementerne på Tectum-facaderne er af en slags porebeton, som bedst vedligeholdes med maling og, ved større behov, pudsning med en mørtel, der kan binde på materialet. Sandblæsning frarådes, da afsanding og porøsitet kan være stor.
Asbest
Asbest er stærkt sundhedsskadeligt, og man må absolut ikke
lave gør-det-selv-arbejde på asbestholdigt materiale. Man skal
altid helt undlade at skære i asbest, da brydning af materialet
frigør asbestfibrene, og man skal i det hele taget være opmærksom
på de forholdsregler, der gælder ved asbestsanering.
Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.
Kend din gård
Mekaniseringen og den øgede produktion skabte behov for
nemmere adgang til staldene. Døre og porte blev gjort større, ofte
med uskønne resultater til følge, der drastisk forandrede helheden
og proportionerne ved at gennembryde bygningens linjer. Man hævede
også gerne taget ved at indsætte trempler på facaden.
Ofte havde man også behov for større bygninger, og nybyggeri fra perioden har nogle andre dimensioner end tidligere tiders staldbygninger. Også på lofterne havde man behov for mere plads, i hvert fald indtil ca. 1960, hvor halm og strøelse begyndte at miste sin betydning.
Nye bygningstyper
Staldenes silhuet ændrede sig. Der byggedes mange steder med
trempel og taghældninger på 30 til 35 grader. Nye staldtyper
dukkede også op, fx Tectum bygningerne, hvor man begyndte at
eksperimentere med helt nye former for specialiserede staldanlæg
med opdeling til de forskellige dyrearter. Tectum-bygningerne er
lavere og bredere end ældre staldbygninger, og de har 15 graders
sadeltag eller somme tider ensidet tag.
Efterhånden som strå som foder og halm som strøelse mistede sin betydning, blev halmlofterne overflødige. I Landbrugets Byggebog fra 1958 og 1964 kan man således se lave stalde uden stråloft.
Efter ca. 1960 så man nye lave halbygninger med fritbærende konstruktioner. Gitterspærene kom i løbet af 1950'erne, og stålrammerne kom fra England i 1965.
Mekanisering i staldene
Fodring og gødning blev kraftigt mekaniseret i perioden. Man
fik fodervogne til kvæg, og rørfodring til svin blev så småt
indført. For at effektivisere den mekaniske fordring og mugning
arbejdede man med lange, lige linjer, hvilket også kan ses i
bygningerne.
Kostalde undergik ikke de store ændringer i 1950'er og 1960'erne. Man brugte stadig traditionelle bindestalde, mens løsdriftsstalde kun langsomt blev indført. I 1965 fandtes kun lidt over 100. Håndteringen af mælken ændrede sig til gengæld markant med indførelse af malkemaskiner, rørmalkningssystemer og indretning af særlige, hygiejniske mælkerum.
Svinene blev opdelt i flere funktionsgrupper (farestalde, drægtige søer, slagtesvinstalde mv.), og staldene blev fra ca. 1960 forsynet med rensegange eller delvise spaltegulve, der tillod både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sikrede både, at gødningsindholdet i materialet blev bevaret og sparede arbejdskraft. De nye stalde blev ofte indrettet i ældre længer, tidligere lader og fx hestestalde.
Bygningstyper
De nye anlæg var ofte bygget efter T-gårdsprincippet. Tectums
avls- og driftsbygninger bestod som regel af to længer, der blev
sammenbygget i en T-form. Den ene længe blev anvendt til kostald -
og foderrum eller fodercentral, og i direkte forlængelse af den lå
ladebygningen, som var højere. Ud for fodercentralen, vinkelret på
den, lå svinestalden.
Tectum-bygningerne var planlagt over et modul på 2,4 x 2,4 m, som var fastlagt efter dyrenes rum- og pladskrav. Bygningerne var utraditionelle, idet de hovedsageligt var opført af præfabrikerede bygningsdele og elementer. Hovedfunderingen bestod af punktfundamenter med indstøbte 100 x 120 mm betonsøjler.
Periodens stalde har typisk:
- Støbte fundamenter
- Ydervægge i hulmurskonstruktion af teglsten. For Tectums vedkommende bestod ydervæggene af ikke-bærende, 'lette' elementer i porebeton, fx Siporex eller Lecabeton.
- Vinduer i ydervægge, forholdsvis store og af støbejern i de murede stalde.
- Vinduerne i Tectum-staldene var af træ med hele ruder, uden sprosser. Vinduerne var placeret lige under det meget lille udhæng, og de var kombineret med ventilationsspjæld, udformet med jalousilameller.
- Tagkonstruktionen af træspær og åse understøttedes af betonsøjlerne.
- Taghældningen på Tectum-staldene lå som standard på 15°.
- Tagbeklædning med tegl- eller cementtagsten. Eternit- og pandeplader holdt sit indtog på såvel nye bygninger som ved tagomlægninger på gamle stalde. På Tectum-bygningerne var det alene eternitplader.
- Etageadskillelse af plant støbte konstruktioner - herunder Bauma-dæk, understøttet af støbejernssøjler, damprør eller betonsøjler i staldrummet. Afhængigt af konstruktionstype var der ofte stålbjælker, som understøttedes af stolperne og bar etageadskillelsen mellem søjlerne.
- I Tectum-bygningerne fandtes ikke etageadskillelser. Loftet fulgte taghældningen.
- Gulve i staldene var isolerede.
- Krybberne var udført af brændte og glaserede halve lerrør, fx bornholmske Hasleklinker.