Lader
Langt op i 1800-tallet havde husmandsstederne slet ikke
lader, men opbevarede foder og lignende på lofter eller i staldene.
Både stalde og lader har en stor bygningsmæssig værdi og rummer
gode fortællende detaljer om gårdenes historie. Husmandssteder er
beskedne gårde, og genanvendelse er mest oplagt til formål, der
ikke er alt for pladskrævende.
Laderummene er enkle rum med gode genanvendelsesmuligheder. De har
ofte synlige og fortællende tømmerkonstruktioner, og det indskudte
kornloft kan rumme nye aktiviteter, der ikke er alt for
pladskrævende.
Opvarmning
Som udgangspunkt skal man bruge ældre lader til såkaldt kolde
funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed.
Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god
ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside.
Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af laden - at etablere 'rum i rummet'.
Brandsikring
Ældre lader er svære at brandsikre, uden at bygningernes
udtryk ændres meget. Det gælder både for tømmerkonstruktioner og
stråtage. Man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for
råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere
forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt
adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er
mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med
gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er
det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt.
Stabilitet
Facaderne er lave, og der kan være lavtsiddende bindbjælker på
tværs af bygningen, som hindrer visse aktiviteter. Hvis man ændrer
tømmerkonstruktionernne for at få større loftshøjde, skal man sikre
bygningens stabilitet på anden måde.
Genanvendelse af gårde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.
Kend din gård
Det var først hen mod slutningen af 1800-tallet, at
husmandsstederne overhovedet havde lader som selvstændige
bygninger. Indtil da skete oplagring af foder i staldrummene eller
på loftsarealerne.
I modsætning til på gårdene, hvor laden ofte stadig er den mest dominerende bygning, er laden på husmandssteder en integreret del af den en-, to- eller trelængede bebyggelse og derfor ikke særlig markant.
Ladernes tømmerkonstruktioner var tilpasset adgangsforhold, oplagringen inde i laden og lokale vejrforhold. Tømmeret var mange steder meget spinkelt, især i de mest træfattige egne. Generelt skete understøtningen både i midten, langs siderne og på ydermurene.
Ladens gulv var i periodens første del lerstampet eller i andet hårdt stampet materiale, fx grus. Senere støbtes hele eller dele af gulvene i beton.
Ydervæggene var som regel udført i bindingsværk og bygget sammen med tømmerkonstruktionen i ladens rum. I periodens sidste del sås ydervægge udført i murværk, opført enten på et fundament af syldsten eller på en grundmuring. Kampestensbygninger forekom også i de sidste årtier af århundredet.
Taget var endnu belagt med strå, og for husmandsstedernes vedkommende blev det generelt først afløst af tegl efter 1900. Der findes mange egnsbestemte variationer i stråtage og mønninger.
Egnstypiske træk er herudover tydeligst i ydervæggenes opbygning og udseende, fx i bindingsværkets konstruktionsdetaljer, tømmerets dimensioner og tæthed samt kalkfarverne i overfladebehandlingen.