Stalde
De små gårdes stalde husede ofte alle gårdens dyr. Først senere delte man dyrene op i afdelinger eller separate bygninger. Staldene var små og bygget i beskedne materialer, men de få bevarede stalde, der findes fra perioden, rummer mange fine detaljer. Hvis man genanvender dem, kan man forsøge at integrere fx krybber og spiltov i det nye interiør. Staldene rummer mange værdifulde historier om datidens husmandsbrug.
Staldene kan have mange fine detaljer, som kan være fine at bevare
og integrere i en ny brug. På grund af bygningernes alder er der
dog nogle særlige forhold, som man skal være opmærksom på.
Opvarmning
Som udgangspunkt skal man bruge ældre stalde til såkaldt kolde
funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed.
Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god
ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside.
Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af stalden - at etablere 'rum i rummet'.
Brandsikring
Ældre stalde er svære at brandsikre, uden at bygningernes
udtryk ændres meget. Det gælder både for tømmerkonstruktioner og
stråtage. Man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for
råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere
forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt
adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er
mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med
gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er
det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt.
Stabilitet
Facaderne er lave, og der kan være lavtsiddende bindbjælker på
tværs af bygningen, som hindrer visse aktiviteter. Hvis man ændrer
tømmerkonstruktionernne for at få større loftshøjde, skal man sikre
bygningens stabilitet på anden måde.
Indretning
Ting som krybber til kvæget og spiltov til hestene vil være
unikke at indarbejde i nye funktioner og anvendelser. Også bevaring
af partier med piksten i staldgulvet kan være en interessant
historiefortæller.
Vinduerne er for små til at slippe tilstrækkeligt med lys ind, men på den anden side en karakteristisk detalje ved staldenes udtryk. Man kan derfor supplere dagslyset ved at sætte glas i dør- og portåbninger.
Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.
Kend din gård
Ko -, svine - og hestestalde var placeret i samme rum i de
små gårde og husmandssteder. Man havde få dyr og ikke mange midler
at bygge for. Derfor byggede man samlede stalde til alle dyr, og
man sparede arealer til fodergange, vendepladser, tværgange mv.
I det daglige var den lille stald nem at arbejde i ved fodring, pasning, rengøring og vedligeholdelse, og man kunne få dagslys ind gennem døre og vinduer i alle facader.
Men det var også en ulempe at have alle dyrene samlet. De har forskellige dagsrytmer og ikke samme temperaturbehov. På de lidt større steder forsøgte man sig derfor med bl.a. svineophold på kostaldens loft, hvor der var tørt og varmt. Også fællesstald for køer og svin kombineret med en hestestald for sig blev afprøvet.
Opdelte stalde
Efterhånden førte det til, at man adskilte dyrene og lagde
staldens rum på en måde, så man kunne skabe et godt klima og
optimere funktionerne i forhold til hinanden. Det gav fx lettere
adgang til udearealerne, udbygningsmuligheder, rationelle
arbejdsgange, afgrænsning af markarealer for det enkelte dyr,
ventilering i staldene mv.
Typiske træk for staldene:
- Bindingsværk
- Syldsten eller hugget granit i fundamenter
- Få vinduer af træ med sprosser - støbejern var sjældent på små gårde
- Tømmer og stråtag - enkelte med tegl
- Etageadskillelse mod loftet af træ - bindbjælker med brædder på