Stuehuse
Stuehusene var oprindeligt bygget sammen med staldene. Mennesker og dyr boede i hver sin ende af samme bygning, men op gennem perioden begyndte man at bygge selvstændige huse til beboelse. Stuehusene var små, og hvis man skal bruge dem i dag, skal man respektere deres oprindelige udtryk, ruminddeling, de lave facader og lofter osv.
De gamle stuehuse har lave lofter, små rum og lavtsiddende
bindbjælker på tværs. Alt dette giver husene charme og en egen
karakter, der er værd at tage udgangspunkt i ved en istandsættelse.
Husene er ofte blevet skæve og upræcise med tiden, og der kan være
behov for opretning, men det er ikke meningen, at stuehusene skal
se nye ud og være vinkelrette.
Bevar proportionerne
Hvis man har brug for større rum, skal man gøre det på en
måde, hvor sammenhængen mellem husets ydre og indre bevares.
Proportionerne er vigtige, og hvis man vil fjerne vægge, kan man
lave åbninger og bevare dele af de originale vægge. Så sikrer man
harmoni mellem rum og helhed.
Vil man åbne loftet op til kippen, bør bindbjælkerne fastholdes for at markere rummets udstrækning - og også af hensyn til husets stabilitet.
En anden måde at skabe mere plads på er at bygge ud, fx i en vinkel mod haven. Man skal holde sig inden for husets oprindelige tag- og facadehøjde.
Materialer
Benyt samme type materialer som de oprindelige. Nyere
materialer vil ofte ødelægge udtrykket i den originale
byggeskik.
Husene er ikke nødvendigvis bygget i lige linjer og rette vinkler i grundplanen, hvilket er en væsentlig del af deres karakter. Der er ikke grund til at rette anlægget op i forbindelse med større facadeistandsættelser.
Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.
Kend din gård
I periodens begyndelse var stuehusene ikke selvstændige
bygninger, men den ene ende af en bygning med stald i den anden
ende. Senere begyndte man at bygge selvstændige huse til beboelse,
enten helt fritliggende eller sammenbygget i vinkel med en eller to
staldlænger.
Da man begyndte at bygge boligen frit i forhold til avlsbygningerne, fik man en meget bedre hygiejne i boligen., og husmandsfamilien kunne leve lidt mere uafhængigt af dyrenes døgnrytme. Efterhånden fik de forskellige bygninger også deres egen udformning og udtryk.
Indretning
De gamle stuehuse rummer som regel kun det mest nødvendige,
selvom man efterhånden som landbruget udviklede sig, byggede lidt
større. Stue og køkken var ret små, og man sov som regel i alkover
eller nicher i stuerne. Men efterhånden som der blev bygget nye
steder eller bygget til de gamle, kom der små selvstændige
soverum.
Byggestil
De fleste stuehuse blev som stedets øvrige bygninger bygget i
bindingsværk - som regel ganske enkelt og uden pynt, men gerne med
inspiration fra lokale gårde, fx med en rundbuekvist over
hoveddøren eller en kvader eller opstregning af tavl eller
sokkel.
Stuehusenes typiske træk:
- Sokler af granitsten eller syldsten, sent i perioden også støbte fundamenter
- Vægge af bindingsværk og tavl med brændte eller ubrændte lersten - sent i perioden sås teglmure, ofte som tidligere bindingsværksvægge, der er blevet omsat i grundmur.
- Overgavle af brædder eller bindingsværk efter egnens tradition
- Stråtage - kun ganske få tegltage
- Vinduer af træ - små med sprosser, i to rammer og ingen tværpost.