Husmandsstedet 1899-1960
Fra 1899 blev der anlagt 32.000 husmandsbrug over hele Danmark. De nye, små familiebrug skulle øge retfærdigheden i samfundet, men også sikre at den kvalificerede arbejdskraft blev på landet. Husmandsbyggeriet så stort set ens ud overalt og var domineret af Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Husmandsstederne fungerede godt i en enkelt generation, men allerede i midten af 1900-tallet var de forældede og for små.
I 1899 kom en ny lov om såkaldte 'statshusmænd'. Den betød, at husmænd kunne få statslån til opførelsen af nye brug, og samtidig blev de underlagt en statslig kontrol og fik tilbud om rådgivning. Der blev i perioden efter 1899 opført 32.000 nye brug efter denne ordning. Man kalder som regel disse nye gårde for 'brug', mens begrebet 'sted' er knyttet til husmændenes gårde fra 1800-tallet.
Ny lovgivning
Formålet med lovgivningen var dels at sikre husmændene bedre
vilkår og dels at fastholde den kvalificerede arbejdskraft på
landet.
I perioden 1899-1919 blev nye selvejerbrug etableret ved køb af jord på det frie marked, som regel gennem en udstykningsforening. Derudover kunne man få lån fra staten på 90 procent af jordens købesum og bygningernes anlægsudgifter. I begyndelsen var husmandsbrugene meget små - maksimalt 4 tønder land og 3½ hektar i gennemsnit. Derfor måtte husmændene fortsætte med at arbejde for andre.
Husmandsbrugene vokser
Ændrede love for husmændene førte i de første årtier af 1900-tallet
til, at husmænd kunne erhverve de såkaldte 'jordrentebrug' med jord
fra en central fond, som de betalte jordrente til i stedet for at
låne til købet. De nye bygninger blev finansieret med statslån på
op til 90 procent af anlægsudgifterne.
Statshusmandsbrugene skulle anlægges på minimum 5 hektar, og over de næste 30 år voksede gennemsnitsstørrelsen til 8 hektar. Husmandsstedernes jord stammede mange steder fra og kunne fx komme fra udskiftninger og udstykninger af len, stamhuse, præstegårde, tyske domæner i Sønderjylland, gennem fri handel og krigsskadeerstatninger efter 2. verdenskrig samt afvandingsprojekter, hvor fx fjorde, engarealer og lavvandsområder blev inddæmmet til landbrugsjord.
Husmandsbrugene blev hurtigt forældede
Husmandsbrugene fungerede godt i en enkelt generation, men
allerede fra midten af 1900-tallet var de stort set forældede og
for små. Nu begyndte husmændene i vid udstrækning at søge mod
byerne for at arbejde i industrien, og ejendommene blev lagt sammen
i større landbrug.
Kend din gård
Med de centralt styrede godkendelser opstod et ensartet
byggeri med langt mindre egnspræg end tidligere. Alligevel forsøgte
både arkitekter og lokale håndværkere i det små at udvikle typerne
med lokalhistoriske karakteristika.
I starten af perioden så man statshusmandsbrug med historicistiske og nationalromantiske træk. Udlængerne havde ofte bræddebeklædte trempelkonstruktioner og tagpaptage med lav hældning, der gav mere plads på lofterne.
Bedre Byggeskiks idealer
Bedre Byggeskik var en forening, som fra begyndelsen af 1900-tallet
og frem ydede hjælp og rådgivning til bygherrer. Bevægelsens formål
var at fremme godt håndværk og havde en symmetrisk, nærmest
nyklassicistisk, murstensarkitektur som ideal. Den hentede især
inspiration i 1700- og 1800-tallets murede byggeri i Vest- og
Sønderjylland og kom til at præge hele landbrugsbyggeriet og også
de mange nye husmandsbrug.
Bedre Byggeskik kan kendes på:
- Retvinklede, symmetriske tolængede anlæg (sjældnere trelængede)
- Fundamenter i beton eller granit
- Rolige, taktfaste, murede facader med ensartede vinduesformater
- Højt rejste sadeltage med 45 graders hældning og som regel halvvalm over gavlene
- Teglhængte tage beklædt med røde fals- eller vingetegl, eventuelt grå cementtagsten
- Ingen dekoration og detaljer, som ikke samtidig har en konstruktiv funktion - fx gesimser, trapper, hovedindgang
- Murede gesimser langs tagfod og gavle, retkantede eller med tandsnitsskifte
- To- eller firrammede trævinduer med sprosser i stuehuset
- Støbejernsvinduer med sprosser og buet eller ret overkant i udlængerne
- Fyldingsdøre og revledøre af træ