Lader og stalde

Husmandsstedernes stalde og lader var næsten ens over hele landet. Bygningerne var opført i gode, sunde materialer, og arkitekturen var enkel og opført efter Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer om enkelhed og symmetri. Husmandsstedernes stalde var velbyggede og små, og derfor er de også forholdsvis enkle at genanvende, fx til håndværksvirksomheder.

Husmandsbrugets udlænger er udført i gode materialer, de har en overskuelig størrelse og egner sig derfor ofte godt til nye funktioner. Staldbygningerne kan ofte anvendes til liberale erhverv, fx designvirksomheder, grafiske værksteder og kontorer, mens mindre håndværksvirksomheder kan opnå nærmest ideelle forhold med god lagerplads. Laden kan fx anvendes til oplag af træ, og staldene kan bruges som snedkerværksteder. Fodercentralens - ofte støbte - siloer kan anvendes til stokerfyr for 'spån-varme'. 

Hent inspiration i de oprindelige tegninger
Husmandsstedernes lader er ofte rummelige med interessante og smukke tømmerkonstruktioner. De kan indrettes til en lang række nye og spændende miljøer og aktiviteter - fx mødeaktivitet, udstillinger, butik, teater, koncerter og sociale arrangementer.

Mange af husmandsbrugenes stalde og lader er bygget efter tegninger, der følger Bedre Byggeskik-bevægelsens normer og idealer. Ofte er tegningerne udarbejdet efter Bedre Byggeskiks anvisninger, og det vil derfor være en god idé at se på de originale tegninger. De findes ofte bevaret i arkiver og kan derfor fremskaffes.

Stabilitet
Ved ombygninger skal man være meget opmærksom på konstruktionernes bæreevne og stabilitet, fx bør ladens tømmerkonstruktion ikke ændres eller beskæres, og 'Bauma-dækket', et armeret dæk af hule teglsten og beton, bør ikke gennembrydes uden professionel rådgivning fra en statikeranerkendt ingeniør. 

Mere dagslys
Ønsker man mere dagslys i udlængerne, bør man ikke lave nye gennembrydninger af murene, men i stedet sætte glasdøre i de oprindelige dør- og porthuller. Døre og porte kan så fungere som skodder. Porthuller bør ikke mures til eller gøres mindre.

Tagfladen bør stå så ubrudt som muligt uden flere, mindre ovenlysvinduer. I stedet kan man samle dagslysindtaget, fx i rytterlys, i ét langt, sammenhængende tagvindue i kippen eller eventuelt i kviste. Kviste bør tegnes med udgangspunkt i Bedre Byggeskiks oprindelige tegninger.

Genanvendelse af husmandsstedernes stalde og lader med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. Læs mere her.

Kend din gård
På de tidligste husmandssteder var stald og lade ofte placeret i én og samme længebygning. I staldlængens gavl kunne man indrette et mindre staldafsnit til svin med plads til foder. Kvægstalden blev typisk indrettet med fodergang i midten og kunne både rumme køer, kvier og kalve samt foderopbevaring. Heste og køer stod i samme del af staldlængen, mens laden var placeret i den anden ende. Bygningen blev som regel forsynet med porte, så man kunne køre gennem stald og lade med direkte adgang til loen.

De større brug
I de større trelængede anlæg og i de T-formede anlæg fik stald og lade hver sin længe med bedre plads, og stalden fik en størrelse, som både kunne rumme båse til køer, kvier og kalve, heste og svin. Tværs gennem staldlængen løb en gang, som forbandt stald med roerum, mælkerum, møllerum, magasin for korn og foderstoffer samt laden. Laden i T-gården blev placeret i vinkelbygningen, mens fodercentral blev placeret i krydsningen mellem stald og vinkelbygning.

Ensartede og velbyggede bygninger
Husmandsbrug, der er opført efter 1900, er finansieret med statslån. Derfor er de ensartede og opført i gode, sunde materialer. Langt de fleste bygninger blev opført på støbte fundamenter - også stald og lade. Produktionslængerne var - ligesom stuehusene - enten udført med facader i røde mursten eller pudsede, hvidkalkede teglstensfacader. På de tidligste anlæg - før Bedre Byggeskik-bevægelsen - sås høj bræddetrempel og lav taghældning med pap eller blik, som dog hurtigt blev erstattet af de klassiske, røde tegltage. Fra midten af 1940'erne blev stalde og lader udført med eternit på tagene.

Bedre isolering
Kvæg- og svinestaldenes gulve, vægge og de støbte lofter blev udført i konstruktioner og materialer, der isolerede bedre end før. Etageadskillelsen blev ofte støbt og kunne være udført som et såkaldt 'Bauma-dæk' med hule teglelementer, der var udlagt, armeret og efterfølgende overstøbt med beton. Dæktypen havde en god bæreevne, som blev understøttet af ydervægge og rækker af støbejernssøjler på langs af staldrummet. Traditionelle dæk med bjælkelag blev også brugt. Staldloftet brugte man til opbevaring af hø og halm samt tærsket korn til såsæd.

Stolper midt i rummet eller langs ydervæggen
Ladens bærende konstruktion var typisk udført i tømmer i to konstruktionsprincipper. Ét, hvor de bærende stolper stod ned midt gennem laderummet, og et andet, hvor de bærende konstruktioner kom til at ligge langs ydervæggene. Den sidste løsning gav frit rum helt op til kip og fungerede optimalt til opbevaring af kornneg.