Styrk din idé

At lave en forretningsplan kan være en måde at styrke sin idé på. En forretningsplan er en plan for virksomhedens opstart og videre drift og giver overblik over, hvordan og hvornår man skal gøre hvad. Når man laver en forretningsplan, får man stillet en masse spørgsmål, og man får et godt grundlag for at træffe beslutninger, fx om investeringers omfang og nødvendigt kundeunderlag.

Guide til forretningsplan
Genanvend Gården har udviklet en række specifikke guider for udvikling af forretningsplaner. De er opdelt efter brancher, og der er lavet guider til de mest gængse landdistriktsvirksomheder som fx gårdbutik, bolig, boligudlejning og overnatning. Der findes i alt syv guider, find dem her:

Boligudlejning
Erhvervsudlejning
Gårdbutik
Kultur og oplevelser
Overnatning
Restaurant og café
Velfærdsservice

Skabelon for forretningsplan
Genanvend Gården har udarbejdet en skabelon, som du selv kan arbejde videre ud fra. Den sikrer, at du kommer rundt om alle vigtige områder for etablering og udvikling af din virksomhed. Skabelonen stiller en række centrale spørgsmål og er bygget op, så man selv kan skrive videre i den.
Find skabelonen her.

Hvad er en forretningsplan?
En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du vil udvikle og drive virksomheden. Selv om din virksomhed måske kun er en deltidsbeskæftigelse, er en forretningsplan et godt værktøj for både dig selv og dine samarbejdspartnere. Den hjælper dig med at strukturere dine tanker om, hvordan projektet bliver en succes, og den sandsynliggør over for andre, fx banken, at dit projekt er bæredygtigt.

Brug også Kend dit marked
Under Kend dit marked på Genanvend Gården kan du finde viden om dit marked, dine kunder og konkurrenter. Du kan fx få viden om vigtige konkurrenceparametre, kundegrundlag for din idé i dit område og hvilke konkurrenter, du har. At hente markedsviden er typisk et godt sted at begynde, før du går i gang med at lave selve forretningsplanen.
Gå til Kend dit marked.

Iværksætter på landet
Når man som iværksætter indretter en eksisterende bygning til ny anvendelse, skal man altid være opmærksom på en række love og regler. Det gælder også for iværksættere på landet. Du skal også være opmærksom på, hvad planloven siger om ombygninger, udvidelser osv. i landzonen. Orientér dig derfor i de væsentligste love og regler, brug fx oversigten Love og regler på Genanvend Gården. Kontakt også din kommune for råd og vejledning tidligt i processen.

Styrk din idé

Læs guider til opstart i syv forskellige brancher:

> Boligudlejning
> Erhvervsudlejning
> Gårdbutik
> Kultur og oplevelser
> Overnatning
> Restaurant og café
> Velfærdsservice